Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
)eg skrev Rose Christiansen paa det papiret — ved
siden av dit navn, paa det papiret som skulde
skille os to helt fra hinanden, da visste jeg, at jeg
var blit din hustru tilsidst. Og da bestemte jeg
mig til at finde et arbeide, som jeg kunde fylde
— bli et godt og dygtig og trofast og nyttig men*
neske mellem menneskene, fordi jeg hørte dig til
og aldrig kunde bli noget andet end din eiendom —.»
«Hadde du det vondt da?» spurte han bløtt.
«Aa —. Du vet jeg længtet grænseløst efter
dig. Jeg graat efter dig ofte om natten. Men jeg
hadde det ikke saa vondt da allikevel. Jeg visste
jo det, at jeg elsket dig, det var mere end jeg
hadde fortjent —.
Kan du huske at jeg sa engang, jeg syntes at
for mig maatte kjærligheten være det, at jeg følte
jeg tilhørte en mand som hans ting. Som en ring
paa hans finger. Han kunde bære mig eller gjemme
mig bort og glemme mig. Men hans var jeg al*
likevel. Jeg er din saan, nu —.»
«Har du nogengang trodd, jeg kunde glemme
dig —.»
«Nei. Men jeg trodde ikke, du vilde tro mig —.»
De gik der endda; det var næsten mørkt nu.
«Vi skal vel være sammen mat vel?» hvisket
han til hende.
«Ja.» Hun klynget sig til ham. «Faar jeg bli
med dig hjem —.»
«Men du — vi maa vel ha os litt mat,» sa han
engang han kom paa det. «Og da maa vi skynde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
