Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gejstlige digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GEJSTLIGE DIGTNING.
a r l d e n s t o r e s tid betegner en frodig genoplivelse af
studierne efter de foregaaende aarhundreders grænse-
løse barbari. Man studerede oldtidens forfattere og digtere
og efterlignede dem med ikke ringe held; men det hele
havde en udpræget kirkelig og religiøs karakter.
Det aandelige liv, som saaledes var vakt, døde ingenlunde
ud i den følgende tid, skønt det hæmmedes stærkt af de
ulykkelige politiske forhold og den hermed følgende for-
raaelse af kulturen. Men det indskrænkedes helt eller dog
næsten ganske til klostrene, der længe var de eneste plante-
skoler for dannelse og lærdom. Et af de allerberømteste
var St. Gallen (noget syd for Bodensøen), hvor kirkesangen
udvikledes til høj fuldkommenhed, og hvorfra den latinske
hymnedigtning synes at have modtaget sine stærkeste im-
pulser.
Den middelalderlige latinske poesi gik dels formelt i old-
tidens fodspor og frembragte en mængde digte i de klas-
siske versemaal, dels skabte den noget helt nyt ved rimets
indførelse. Dette var oprindelig ukendt hos Grækerne og
Romerne, naar undtages, at man stundom lod en enkelt
stavelse i liniens midte og slutning rime; men lidt før og
efter kristendommens sejr spores en større tendens til at
pryde prosa og poesi med ensklingende slutningsstavelser,
der muligvis senere har udviklet sig til virkelige rim. Rimets
histore er dog endnu saare dunkel. Wilhelm Meyer, en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
