Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gejstlige digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de grundigste kendere af middelalderens latinske digtning,
har behandlet spørgsmaalet meget indgaaende1); men hans
anskuelser bestrides af andre forskere, og uden musiktheo-
retisk indsigt er det næsten umuligt at følge ham. Meyer
anser klosteret St. Gallen for den gejstlige middelalderdigt-
nings vugge, og han lader kirkesangen i dens senere kunst-
fulde udformning have en overvejende indflydelse paa dens
udvikling. Med aaret 860 som udgangspunkt tog den kunst-
mæssige dyrkelse af sangen ved gudstjenesten et overordent-
ligt opsving i det nævnte kloster, der ogsaa i videnskabelig
henseende indtog en førerstilling; en religiøs hymnedigtning
med rimede vers i tilslutning til de svage tilløb, der alle-
rede var gjorte i oldkirkens dage, men foreløbig standsede
ved Karolingertidens stærkt formelle efterligning af de rim-
fri klassiske digtere, udviklede sig efterhaanden af St. Gal-
lenmunkenes kirkesang og bredte sig med den over hele
Tyskland og Frankrig. Meyer mener endog, at det er den
i Tyskland opstaaede hymnedigtning, der afgav de former,
som den verdslige latinske digtning senere benyttede baade
i Tyskland og Frankrig, skønt han ikke benægter, at det
sidste land atter har udøvet indflydelse paa Tyskland i den
latinske poesis forskellige digtarter.
De ældste latinske middelalderlige rim er temmelig ufuld-
komne og bestaar [ofte kun af assonanser (samme vokal,
men ikke altid samme konsonant i to eller flere versslut-
ninger, som om vi f. ex. vilde lade „lang" og „stad", „jord"
og „lod" danne rim), hvilket for øvrigt ogsaa er tilfældet
med den ældste bevarede folkepoesi med enderim, saaledes
Rolandskvadet fra slutningen af det 11. aarh. Men efterhaan-
den opnaar de gejstlige digtere stor færdighed i rimets an-
vendelse og udvikler det til den højeste fuldkommenhed,
hvori de understøttedes af det latinske sprogs mangfoldige
ensudlydende stavelser, hvis tal endnu mere forøgedes ved
den forvanskede eller, om man vil, ændrede udtale. De nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
