Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gejstlige digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gejstlige digte var mest ordnede i strofer, der som oftest var
meget afvigende fra den klassiske digtnings former. Men
ogsaa i de gamle, fra oldtiden arvede hexametre og penta-
metre trængte rimet ind. Hos nonnen Hrotsvit fra Ganders-
heim, Tysklands berømte digterinde fra det 10. aarh., rimer
saaledes de betonede stavelser i midten og slutningen af
disse klassiske vers, og senere dannede man ved at for-
andre disse stumpe rim til klingende det leoninske hexa-
meter, der var overordentlig yndet i middelalderen og be-
handledes med stor færdighed.
At følge den middelalderlige gejstlige digtning fra aarhun-
drede til aarhundrede vilde føre langt videre, end hensigten
er med dette arbejde. Her skal kun gives en nogenlunde
udtømmende karakteristik af denne digtart, saaledes som
den udformede sig i det 11., 12. og til dels det 13. aarh.,
ganske vist i det væsentlige den samme tid, i hvilken den
verdslige digtning blomstrede frodigst. Det er derfor muligt,
at dens krasse asketiske retning for en del maa ses som
en protest mod den samtidige „verdslighed". (De tidligere
tiders religiøse litteratur lige siden oldkirkens dage var for
øvrigt i tendens ikke væsensforskellig derfra.) Sin skønne-
ste blomst har den udfoldet i de dejlige hymner til Guds,
Christi, Marias og helgenernes ære, af hvilke mangfoldige
baade fra følelsens og formens side er ganske henrivende
mesterværker. Der er sande poesiens perler iblandt dem,
f. ex. „Stabat mater" (Maria ved Jesu kors)2) og i det hele
mange af Mariaviserne. Men dog maa det siges, at hele
denne uhyre omfattende gejstlige digtning gennemgaaende
gør et trættende og sløvende indtryk paa et moderne men-
neske. Man mærker med den største tydelighed, at de fleste
af disse digtere har tilbragt deres liv bag klostermure langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
