- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
4

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gejstlige digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fra menneskenes naturlige virken og færden; deres aand
maatte nødvendigvis vantrives, som det gaar en plante, der
holdes borte fra sol og lys. Deres syndsopfattelse kan give
sig aldeles barnagtige, for ikke at sige stupide udtryk: „Ef-
ter ni maaneders forløb," siger en from digter, „forlod jeg
nøgen min moders liv og diede som lille barn i to aar hen-
des bryst. Ak! i disse aar har jeg begaaet mange misgær-
ninger; thi jeg har spyttet min kære fader i ansigtet, naar
han tog mig paa sine arme, og kradset min moders kinder
med mine smaa negle, og saare ofte har jeg ved min skraa-
len berøvet dem søvnen." Saa var den hellige Nicholaus,
biskop af Myra i Lykien, et anderledes fromt og fremme-
ligt pattebarn, thi den 4. og 6. ugedag holdt han allerede
faste, idet han kun én gang diede sin ammes bryst! Ver-
den og alt, hvad verdens er, synes de fromme munke idel
fordærvelse og urenhed; mange forfattede lange begræde-
lige digte under den staaende titel „De contemptu mundi"
(Foragt for verden), i hvilke de med al den sprogkunst og
alle de poetiske midler, de raadede over, søgte at besmitte
og besudle alle livets blomster og advare mod „kødets"
korte og urene glæder, der nødvendigvis maatte medføre
forfærdelige og evige Helvedesstraffe, hvorimod de, der
korsfæstede deres kød og trampede paa elskov og livs-
lykke, kunde vente sig evig fryd i Himmerig. Himmerig
og Helvede spillede naturligvis en uhyre rolle i de kloster-
givnes tanker og skildres ofte i deres vers, især det sidste,
som den opskræmte og religiøst forrykte fantasi havde
ganske særligt held til at udstyre med alle tænkelige ræds-
ler, saa at Paradisskildringerne ofte synes blege og matte
og ikke er nær saa anskuelige. Det er ganske tydeligt, at
de hellige mænd ventede sig større udbytte af trusler end
af lokkemidler, og vi ser da ogsaa, at hvergang et verdens-
barn forsager livet og glæden, er det frygten for døden og
det bag den truende Helvede, der bevirker omvendelsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free