Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gejstlige digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor forraaende denne Helvedesrædsel maatte virke, og
hvor gyselige grusomheder den kunde give anledning til,
behøver ikke nærmere at paavises; her taler historien med
tydelige ord for enhver, der vil forstaa. De mangfoldige
helgenlegender var naturligvis et yndet æmne for den klo-
stergivne versemager; her var en uhyre rig og uudtømme-
lig kilde, der lod sig anvende til skønne hymner, morsom-
me og underholdende versificerede fortællinger om en eller
anden særlig populær helgens stundom helt humoristiske
mirakler3) og bloddryppende skildringer af martyrernes li-
delser. En yndet form for et moraliserende digt var at lade
en hellig mand i en drøm eller vision skue, hvad det el-
lers er nægtet levende mennesker at se. Saaledes drømmer
engang en munk, at han ledsager Christus gennem Hel-
vede og ser ham befri mange af de der indespærrede
sjæle, medens djævlene viger for ham. Til sidst byder
Christus munken vende om og gaa samme vej tilbage;
men for at han kan komme sikkert gennem Helvede, faar
en overdjævel (eller maaske Fanden selv) ordre til at led-
sage ham og beskytte ham mod sine kollegaer. Den onde
aand udfører sit hverv punktligt og bringer til sidst mun-
ken tilbage til hans celle, og her tager djævelen plads i
sengen ved hans side, og begge fører en theologisk sam-
tale, om end ikke just under høflige former for munkens
vedkommende. Til sidst forsvinder djævelen, og munken
vaagner4). Som man ser, var disse klosterdigtere ikke blot-
tede for en vis grovkornet humor. Et af de berømteste og,
om man vil, mest vellykkede digte af denne art, er „Ord-
striden mellem sjæl og legeme"B
). Den hellige Fulbert ser
i drømme „med aandens øje" et dødt legeme, der lige er
blevet forladt af sjælen. Denne jamrer og græder ved tan-
ken om de lidelser, der venter den, og bebrejder legemet,
at det aldrig har villet høre paa dens formaninger. Lege-
met rejser sig op ved sjælens klage, og nu udspinder der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
