Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En forsvunden folkedigtning. Cambridgesangene. Klostererotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et desværre udraderet halvt latinsk og halvt tysk elskovs-
digt (nr. 32). Enkelte ord og sætninger kan endnu læses
(gruonot gras in erthun o: „græsset grønnes paa jorden";
nu singant vogela in walde o: „nu synger fuglene i sko-
ven"); de viser, at der virkelig dengang har existeret en
tysk folkelig lyrik, der ligesom den senere latinske vagant-
digtning og den tyske minnesang begyndte med en foraars-
skildring og derpaa gik over til at tolke digterens hjærte-
anliggender29). Allerede i Cambridgesamlingen findes for
øvrigt et latinsk digt (nr. 29) efter dette senere saa yderst
almindelige mønster: En kvinde skildrer vaarens herlighed
i skønne, simple ord for at ende med et hjærtesuk over,
at hun maa sidde ene og længes efter sin elskede. Endnu
to kærlighedsdigte er udkradsede (nr. 31 og 33) — alt, hvad
der mindede om erotik, virkede paa visse munkesjæle
ganske som en rød klud paa en tyr; eller var det maaske
en stakkels forpint klostergiven mand eller kvinde, der for
sin sjælefreds skyld ikke kunde udholde at have disse
varme ord for øje? — Af det ene kan enkelte ord læses:
Ver (foraar; altsaa atter en naturindledning) — visere (be-
søge) — Veni (kom) — Si cum clave ven(eris) (hvis du
kommer med en nøgle) — intrare (træde ind). Det andet
digt, der heldigvis er bevaret i et andet haandskrift, er
oversat s. 172 f.; man har saaledes lejlighed til at dømme
om, hvad der har kunnet støde et klostermenneskes blu-
færdighed. Forfatteren har rimeligvis været en ung velstil-
let mand med den lærde gejstlige dannelse. Hans digt synes
fra indholdets side paavirket af Romeren Horats; hans
smægtende vandring under træernes grene kunde derimod
skyldes folkepoesiens indflydelse.
Vi hørte ovenfor om klosterlivet og dets indflydelse paa
de klostergivnes sind. Der krævedes til visse mere af dem,
end et menneske ret vel ævner at opfylde: kønslig total-
afholdenhed, stræng lydighed, der stræbte at udslette alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
