Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En forsvunden folkedigtning. Cambridgesangene. Klostererotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viser, der i det 12. aarh. blomstrede frodigt frem, har uden
tvivl deres rod i den gamle folkedigtning, og den ligger
rimeligvis ogsaa til grund for den provencalske poesi, der
atter gav stødet til den nordfranske lyrik og den tyske
minnesang, om end meget her ikke er til fulde oplyst.
Man behøver ikke engang at gaa saa langt ned som til
det 12. aarh. for at paavise folkedigtningens indflydelse paa
den latinske, altsaa den af gejstlige øvede digtning. Den vi-
ser sig allerede ved overgangen fra det 10. til det 11. aarh.
i Cambridgesangene2
B
), en lille samling latinske digte, af
hvilke det ældste er skrevet 968, det yngste c. 1038. Trods
navnet har de intet med England at gøre; men allerede i
det 11. aarh. er haandskriftet af ukendte grunde bragt der-
hen og findes nu i Cambridge. Indholdet er meget forskel-
ligt; der findes baade historiske, religiøse og verdslige digte
i samlingen. De fleste er ifølge udgiverens mening forfat-
tede af mænd, der tilhørte Rhinegnene og det kongelige
hof; de historiske digte viser alle hen til Tyskland, medens
enkelte af de verdslige maaske er opstaaede i Frankrig. En
smuk og frisk foraarsstemning raader i et digt til natter-
galens pris (delvis oversat s. 171 f.), der siges at være for-
fattet af Fulbert, død 1029 som biskop af Chartres. Her
kan folkedigtningens indvirkning i det højeste kaldes mulig,
men ingenlunde givet, da en poetisk natur nok af sig selv
kunde nære og tolke slige følelser. Et morsomt og kvikt
digt „Præsten og ulven“ (oversat s. 168 ff.) synes derimod
ubetinget at maatte skyldes frisk, folkelig indflydelse. Det
lille digt med overskriften „Heriger“ (oversat s. 167 f.) til-
lader sig en velgørende spas med de mange drastiske Him-
merigs- og Helvedesvisioner, som munkene var saa stive i
at fabrikere. Nr. 14 er en af de ældste kendte versioner af
„Snebarnet“, en af de mest udbredte vandrende anekdoter;
ogsaa et par andre smaastykker af lignende art (nr. 11—13)
findes i samlingen. Endnu langt større interesse for os har
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
