Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ved de franske skoler. Vagantviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bridgesangene fandt vi den første kendte begyndelse til
denne poesi. Det er meget muligt, at de rent latinske digte
af denne art, der findes i Cambridgesamlingen, og mange
af de senere er opstaaede i Tyskland; men sin egentlige
udvikling kan denne digtning dog vanskelig have faaet andre
steder end ved de franske skoler; kun der var den aande-
lige jordbund til stede, der kunde give denne poesiens
blomst den rette næring33). Italien synes ikke at have spil-
let nogen nævneværdig rolle paa vagantdigtningens om-
raade; her holdt man sig mest til de gamle fra oldtiden
overleverede former.
Man har villet aflede vagantpoesien af trubadurdigtnin-
gen 84) og atter lade vagantviserne have indflydelse paa min-
nesangen. Men denne tanke møder mange vanskeligheder.
For det første er vagantpoesien ikke meget yngre, maaske
endog samtidig med den provencalske digtning; det lange
s. 215 ff. delvis oversatte digt, der efter udgiverens mening
maaske allerede tilhører slutningen af det 11. aarh., taler
om klerikernes „skønne vers og rytmer", og Abailards
digt (oversat s. 257) fra c. 1118 viser allerede en fuldt ud-
viklet kunst; flere forhold tyder desuden paa, at det friske
og frejdige studenterliv, altsaa ogsaa det bedste af studenter-
digtningen, snarere tilhører tiden før end efter 1150. Der-
næst er der formelle uoverensstemmelser; baade trubadu-
rernes, truverernes og de høviske digteres sange er karak-
teristiske ved deres tredelte strofer: to ensbyggede afsnit
følges af et derfra forskelligt (Tysk: „die Stollen" og „der
Abgesang"); men dette forhold findes kun meget sjældent
i vagantdigtningen. Det kan forekomme som i Abailards digt,
og her er provencalsk indflydelse overvejende sandsynlig;
men slige tilfælde er undtagelser. Den nordfranske lyrik,
hvis blomstring først begyndte c. 1150, kan næppe heller
have paavirket den latinske synderligt; derimod øvede den
en overordentlig indflydelse paa minnesangen. Alligevel er
Vagantviserne 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
