Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ved de franske skoler. Vagantviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der store overensstemmelser mellem kærlighedsdigtningen
paa folkesprogene og den latinske lyrik. Begge anvender
naturindledningen (en vaar- eller vinterskildring, der danner
overgangen til digterens personlige følelser), og begge lov-
synger kvinden og kærligheden. Begge har rimeligvis deres
rod i folkedigtningen; de er børn af samme tid og har su-
get næring af det friske pust, der dengang gik over lan-
dene; men medens ridderdigtningen udviklede sin egen kunst
og udformede en yderst subtil kærlighedskodex, byggede
den latinske lyrik paa de fra den gejstlige digtning mod-
tagne former, anvendte med forkærlighed billeder og poe-
tiske prydelser fra hymnerne og den antike mythologi, som
dens klassisk belæste dyrkere var fuldt fortrolige med, og
drev sjælden kvindeforherligelsen ud i det urimelige og
overspændte. Det af forskelligt byggede strofer sammen-
satte digt, som i den tyske minnesang kaldes „Leich", skal
stamme fra den latinske sekvens, der ogsaa anvendes i va-
gantdigtningen (et exempel s. 236 f). Ellers synes denne poe-
sis indflydelse paa den tyske lyrik kun at have været me-
get ringe35).
Forfatterne af disse skønne latinske sange (thi til at syn-
ges var de sikkert bestemte) er næsten alle ukendte. Va-
gantpoesien er omtrent lige saa navnløs som folkesangen.
Digterne har vel i reglen været unge skolarer og klerikere,
ja endog universitetslærere. Vi ved saaledes af Hélo’fses
breve, at Abailard fejrede hende i skønne digte, der paa
grund af deres søde melodier blev sungne af mange36); et
af dem synes ved en gunstig skæbne at være bevaret. Kir-
kens alvorlige mænd var naturligvis højst forargede over
de studerendes frie liv og gav ofte deres harme luft. En
ivrig prædikant, munken Helinaux, siger saaledes: „Skola-
stikerne gennemstrejfer stæderne og hele jordens kreds, og
den megen studeren berøver dem forstanden. Klerikerne
søger de skønne videnskaber i Paris, kendskab til de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
