Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ved de franske skoler. Vagantviserne - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
armod skildres i saa grelle farver, har raad til at holde
tjenere (der nævnes to). Det ligger imidlertid nær at an-
tage, at flere studenter har sluttet sig sammen, lejet en
fælles bolig og antaget et par tjenere til indkøb, madlavning
og opvartning; denne højst sandsynlige formodning viser
den første oprindelse til bursa’en, den af en magister le-
dede fælles studenterbolig, der spiller saa stor en rolle i
de følgende aarhundreder.
VAGANTERNE.
Ikke alle studenter var imidlertid saa flittige, langtfra
heller alle saa fattige, som Jean de Hauteville’s vers kunde
lade formode, og han slutter da ogsaa med et velment side-
hug til de indbildske og hovmodige filosoffer, der tror, at
det at have nippet til videnskabens bæger er det samme
som at have tømt det, folk, som har mere smag for Bac-
chus’ end for Phøbus’ pokaler. Adskillige var stadig vel-
stillede unge mænd, der ved deres fornemme forbindelser
kunde vente en indbringende gejstlig stilling, naar de havde
smagt lidt paa videnskaberne i Paris, Orleans eller Bo-
logna, og det er vel fra den slags unge klerikere, at digte
som de s. 215 ff. og 223 ff. oversatte og adskillige andre
skriver sig. Men selv de mindre velstillede var sikkert ikke
altid saa skikkelige, som Jean de Hauteville skildrer dem.
Skolarernes tal var meget stort; de var urolige hoveder og
saa med hovmod ned paa det adstadige borgerskab. Deres
ry var ikke det bedste, og alvorlige mænd rystede paa
hovedet over deres opførsel (sml. ovenfor s. 26 f.). En engelsk
gejstlig beklager saaledes (efter 1200), at de adelige i saa
stort omfang sender deres unge sønner til Frankrig, for at de
skal blive doktorer; men de bliver ødelagte der af nedrige
forførere og kommer hjem med slette sæder43). I Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
