Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hører vi ofte (særlig i aarene 1200 og 1229) om voldsomme
slagsmaal mellem studenter og borgere44), der endog nødte
kongen og biskoppen til at gribe mæglende ind. Skola-
rerne gjaldt for gejstlige personer, der ikke var byøvrig-
heden undergivne og kun kunde dømmes af den gejstlige
ret; klerikere (klærke, clerici) kaldes de ofte, en benæv-
nelse, der kan anvendes om enhver gejstlig, men dog mest
bruges om yngre studerede mænd, der forbereder sig eller
tænkes at forberede sig til at indtage en stilling i kirken.
Ansaa de sig for forurettede, udvandrede de og deres lærere
ofte alle som én til en anden by, og da maatte den op-
rindelige universitetsby underhandle og tinge og ofte gøre
betydelige indrømmelser for at faa dem tilbage; thi miste
sit studium vilde byen ikke. Baade i Paris (aar 1229) og i
Bologna hører vi om slige udvandringer. Disse løse for-
hold og den omstændighed, at hvert universitet ofte dyr-
kede sit særlige fag, nødvendiggjorde naturligvis ofte van-
dringer af studenter enkeltvis- eller i større og mindre hold
til andre stæder (sml. citatet ovenfor s. 26 f.). Ofte kunde
desuden gæld og andet tryk drive en student paa vandring,
og endelig var udveen i de tider saa stor, at mangfoldige
(ligesom vor tids haandværkssvende) ikke kunde modstaa
det frie vandrelivs tillokkelser, mdn begav sig ud paa
det uvisse med ungdommens mod og i tillid til de skær-
mende privilegier og gejstlige herrers godgørenhed. Disse
vandrende skolarer, vaganterne (vagi, vagantes), som de
gærne kaldes, blev snart en talrig klasse, der spillede en
stor rolle i hine tider baade i Frankrig og Tyskland og
snart ogsaa i England.
Som ovenfor berørt, skærmede privilegierne dem. For
det tyske riges vedkommende var de givne af kejser Fre-
derik Barbarossa paa den berømte rigsforsamling paa de
roncaliske marker ved Piacenza 1158; de bestemte, at alle,
der for studiernes skyld forlod deres hjemstavn, skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
