- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
38

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I. Digteren henvender sig med paatagen beskedenhed til
en kres af lærde mænd, høje prælater, som man senere
erfarer. Efter en række fromme betragtninger over frelsen
ved Christus, menneskets syndighed, Guds godhed og Chri-
stus som den retfærdige, men strænge dommer paa den
yderste dag priser han sine tilhørere, de høje gejstlige, for
den nidkærhed, hvormed de varetager deres hellige kald.
Da imidlertid ingen er fuldkommen ren i denne syndige
verden, formaner han dem til at øve kærlighedsgærninger
og frem for alt anvende deres rige indtægter til at støtte
de trængende; thi den, der giver til de fattige, giver til
Gud, og, som de vel ved, er almissegivning den ypperste
af alle dyder. Han vil ikke skjule sin egen armod for dem;
den er saa haard, at han baade lider sult og tørst. Det er
for resten hans eneste fejl, at han altid gærne modtager;
men han gør det mere for sin broders end sin egen skyld.
Den kappe af broget pelsværk, han bærer, har han faaet
af en gavmild biskop, og den kan han ikke være bekendt
at sælge, hvor haardt end nøden piner ham. Han beder
derfor prælaterne ynkes over hans armod og skyde penge
sammen for at hjælpe ham. „Eder give skaberen," saaledes
slutter han, „kærlighedens olie, haabets vin, troens korn og
efter døden at føres til livet; men os, der lever i verden,
som ofte drikker god yin og uden vin vansmægter, skænke
han mange penge til vore store udgifter! Amen."
Scenen er formodentlig Roncagliarigsdagen i aaret 1158.
Den begavede, men højst letsindige skolar fra Pavia, der
ved spil, drik og galanteri har udtømt alle sine midler, har
maattet forlade universitetsbyen. En godgørende prælat har
foræret ham en pæn kappe, og i den optræder han med
sit digt for de ved rigsmødet forsamlede høje gejstlige. For-
modentlig har disse honoreret de flotte, glat flydende vers
med den ønskede løn; maaske har ogsaa den store kans-
ler Reinald, udvalgt ærkebiskop af Koln, kejser Frederiks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free