- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
40

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sige liv. Det synes, at Reinald har faaet nys om hans til-
stand og kaldt ham tilbage; hvis han har sendt ham rejse-
penge, gik de i hvert fald snart i løbet, thi han viste sig
atter for kansleren i Lombardiet i lige saa reduceret en
skikkelse som første gang (VI, oversat s. 203 f.).
Reinald, der sikkert har haft godhed for den trods alle
fejl elskværdige og begavede skolar, synes at have hjulpet
ham med en ret klækkelig sum. Om han atter har optaget
ham i sit hus, kan ikke afgøres; den brave Archipoeta har
næppe heller haft let ved at binde sig til et bestemt sted
og underkaste sig de hensyn, dette medførte. Da nogen tid
var gaaet, har kansleren forsøgt at give ham en for hans
talent værdig opgave, næmlig at skildre kejser Frederiks
sejre i Italien i et kort, men pompøst digt. Men denne op-
gave behagede ikke den vinglade sanger, der frem for alt
var øjeblikkets barn og kun med held kunde tolke sine
egne følelser og stemninger. Han maatte derfor bede sin
høje beskytter om undskyldning:
IV (paa vagantstrofer ligesom ,,Skriftemaalet“): Digteren
beklager, at han ikke kan løse den opgave, der er stillet
ham, skønt han for stedse er kanslerens „tjener og skjald"
og gærne gik „hinsides havet" paa hans bud; men i en
uge kortelig at skildre kejserens krigsbedrifter er umuligt;
det er et æmne, som Lucanus, ja selv den største af alle
digtere, Virgil, vilde være mindst fem aar om. Hertil kom-
mer, at aanden ikke altid er over ham; undertiden kan han
skrive tusinde vers i en fart, men til andre tider viger
sangens gave ganske fra ham; endelig maa selv de bedste
skribenter omhyggelig gennemse og rette, hvad de har
skrevet. (Derpaa følger sex strofer (10—15), der ganske
svarer til 14—19 i „Skriftemaalet".) Han kan umuligt, fort-
sætter digteren, skrive om kejser Frederiks bedrifter uden
Reinalds hjælp, der er kejserens fortrolige ven. Han er en
fattig digter, der intet ejer og ofte græder, naar andre ler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free