- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
44

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

aldeles glimrende exempel paa en vinglad Farende sanger,
og han kan smede ganske fortrinlige tiggerdigte; men den
finere lyrik var sikkert et omraade, der laa hans natur ret
fjærnt. At identificere ham med Valther af Lille, der endnu
levede efter 1180, gaar allerede ikke an af den grund, at
Archipoeta, tæringssyg som han vistnok var, næppe har
levet ret mange aar efter sit sidste kendte digt.
Der kan derfor, som Grimm mente, umulig være tale
om ham i en for vagantlivet for øvrigt meget karakteristisk
anekdote, som Cistercienseren Cæsarius fra Heisterbach
meddeler i sin c. 1222 forfattede bog „Dialogus miraculo-
rum“: »Forrige aar laa en omvandrende kleriker ved navn
Nicolaus, hvem man kalder Archipoeta, syg af en heftig
feber i Bonn, en by i Kølnerstiftet, og da han frygtede for
at dø, satte han dels ved sine egne bønner, dels ved hjælp
af kanonikerne ved samme kirke igennem hos vor abbed,
at han blev optaget i ordenen. Kort at fortælle: Med stor
sønderknuselse, som det forekom os, iførte han sig munke-
kutten; men da krisen var overstaaet, afførte han sig den
i største hast, kastede den fra sig paa en haanlig maade
og løb sin vej." Vaganten, der kaster kutten i samme nu,
han føler sig rask igen, for atter at drage ud til det frie,
lystige liv paa landevejen i muntre fællers selskab, er godt
truffen i munkens simple fortælling. Men ellers viser denne
anekdote os kun, at „Archipoeta" var et navn, de omstrej-
fende sangere gærne smykkede sig med, maaske efter den
oprindelige „ærkedigters" forbillede.
Ikke sjælden minder vaganterne om vor tids farende
haandværkssvende, der med lystigt humør drager fra by
til by, nyder livet og drikker af dunken58), naar lykken til-
smiler dem, men taalmodigt suger paa labben, naar Smal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free