- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
45

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans er køkkenmester, og som ofte ikke engang, naar al-
derens vægt gør sig gældende, kan vænne sig til et roligt,
bosiddende liv. Et saadant frisk pust fra virkeligheden slaar
os i møde i et desværre temmelig ødelagt digt om en gam-
mel „lystigmager"59), der opfordres til at ophøre med sine
usømmelige sange og skarpe angreb paa uskyldige mænd
og i stedet derfor begræde sine synder, medens det endnu
er tid, og tænke paa den nære død, der ingen skaaner.
Derpaa følger den gamles svar, i hvilket han viser sig som
en værdig efterfølger af den oldgræske filosof Aristippus,
den praktiske livsvisdoms mester (se Horats, Ep. 1,17,13 ff.):
„Hvad enten skæbnen er mig god eller gaar mig skarpt
imod, bærer jeg begge dele med sindsligevægt. Vel er hvede-
brød bedre end grovbrød; men kan jeg ikke faa det første,
spiser jeg med glæde det sidste. Staar ædel druesaft skæn-
ket for mig, vrager jeg øl; men jeg tager gærne øllet, naar
vinen mangler. Hvis der bydes mig kød, forsmaar jeg fisk;
men mangler kødet, er fisken mig god nok. Jeg sætter mest
pris paa en skarlagenskappe; men kan jeg ikke faa den,
nøjes jeg med en simpel dragt. Jeg er glad, hvis jeg bor i
et hus af marmor; hvis ikke, tager jeg til takke med en
hytte af vidier og ler. En skøn ganger sætter jeg højere
end et fattigt æsel; men dog rider jeg med fornøjelse paa
et saadant dyr, hvis jeg ikke kan faa en hest. Du, der saa
barsk gaar i rette med mig, synes mig en daare, og jeg
lider dig ikke; men handler du som jeg, vil du være en
vis mand.“
En kæk og mundrap vagants optræden overfor en stor og
vennesæl gejstlig herre anskueliggøres ypperligt i en anekdote
om „en primas ved ærkebiskoppen af Salzburgs bord" (maaske
Eberhard II 1200—1249)G
0
). Den farende skolar begynder:
Gærne de godes behag vil jeg vinde, men nid hos de onde.
Gærne de godes behag og hos alle behag vil jeg vinde;
Er det ugørligt, jeg blot ønsker de godes behag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free