Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det paa hjærte at elske Gud, vilde være blevet en stor
mand i litteraturen og saare nyttig for Guds kirke “64). Sa-
limbene lader denne Primas og „hans ærkebiskop" op-
træde sammen i sine anekdoter og tillægger ham baade
„Skriftemaalet" og et andet berømt vagantdigt af satirisk-
alvorlig karakter (Apokalypsen). Han meddeler endog hele
„Skriftemaalet"’, der aabenbart har hørt til datidens mest
yndede og udbredte digte. Det er tydeligt nok Archipoeta,
der er tale om, skønt tiden aldeles ikke passer. Vi ser,
hvorledes denne digter hurtig er blevet en næsten sagn-
agtig skikkelse, hvem man var tilbøjelig til at tillægge det
mest fremragende i den navnløse vagantdigtning og indføre
i alle de karakteristiske fortællinger, der var i omløb om
dette lystige farende folkefærd. „Primas" opfattes af Salim-
bene som digterens navn. Muligvis er det ogsaa den gamle
Archipoeta, om hvem et dunkelt rygte er naaet til Boc-
caccio; thi ogsaa han fortæller i Decamerone (I, 7) om en
i grammatiken (o: det latinske sprog) saare kyndig mand
og ypperlig versemager ved navn Primasso, der begiver sig
fra Paris til abbeden af Cluny, hvis gavmildhed og gæst-
frihed han har hørt højlig berømme. Abbeden ringeagter i
begyndelsen den mer end tarveligt klædte mand og ser
helst, at han gaar sin vej; men da han faar at vide, at det
er den berømte Primasso, beværter han ham paa det bedste
og giver ham prægtige klæder, penge og en ædel hest.
Saa vennesæle og gavmilde herrer som Reinald og ærke-
bispen af Salzburg var naturligvis ingenlunde alle; desuden
steg sikkert vaganternes nærgaaenhed, alt som de voxede i
tal, og helt behagelige gæster var disse slet klædte, drikke-
lystne og mundkaade fyre næppe altid. Det blev derfor
efterhaanden vanskeligt for dem at slaa sig igennem, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
