Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovsange til Guds ære. Ogsaa fra den middelhøjtyske digt-
ning kendes den slags spillemænd godt, hvis mest klassiske
repræsentant vel er den prægtige „Folker spillemand" i
Nibelungenlied. De udgjorde altsaa, i hvert fald oprindelig,
en noget finere klasse blandt de farende folk og maatte
have mange ligheder med vaganterne; skønt ordet „jocula-
tores" ikke synes at forekomme i vagantpoesien, er det
dog meget muligt, at der ofte sigtes til dem. Men de
var ikke i stand til at hævde en særstilling. Allerede
det faktum, at „joculator" er blevet til det tyske „gouke-
lære, gaukler", vort „gøgler", viser, at man var tilbøjelig
til at betragte alle spillemænd under ét. En ganske god
skildring af disse mennesker findes hos Johannes af Salis-
bury“ (Policraticus, lib. I, cap. 8 og 9), der udtrykkelig
nævner joculatorerne i række med de andre gøglere og
taskenspillere. Han er højst forarget over, at ikke engang for-
nemme huse lukkes for dette pak, der ofte optræder i en
aldeles uanstændig paaklædning, ja endog ganske ugenert
forpester luften ved uhøviske lyde og dermed følgende ud-
dunstninger (!)75). En anden sag er det, hvis en vis mand
af og til gærne lytter til allegoriske fortællinger og fabler,
der kan indeholde en nyttig lære (her tænkes vistnok paa
joculatorerne, der i saa fald dog betragtes som lidt bedre end
de andre gøglere). Taskenspillerne ser Johannes paa med
højst betænkelige øjne, og han er ikke langt fra at betragte
dem som en art troldmænd; hvad de almindelige gøglere
(histriones, mimi) angaar, finder han det fuldt berettiget at
nægte dem nadverens sakramente, hvis de ikke omvender sig.
Vaganten nøjes (som vi for øvrigt har set) ikke altid
med at smigre og bede; det hænder, at han tillige truer de
paaholdne med hensynsløse smædedigte (se f. ex. C. B. s.
76, str. 4). Herhen hører C. B. s. 73 f.: De gavmilde gejst-
lige skal give, for at der kan gives dem; de skal lade deres
dør staa aaben for de farende og trængende, thi derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
