- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
52

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vinder de boliger i himlen og vil komme til at leve i evig
glæde. Digteren vil handle som de, der sigter hvede; de
gavmilde sigter han fra, medens de onde falder ned blandt
avnerne; de er kun ussel klinte; Djævelen slaa dem alle,
og maatte de fortabes i al evighed! — En af de beskeste
og hvasseste satirer mod gejstligheden (C. B. s. 77) skyldes
maaske en saadan vred og skuffet vagant: Verden for-
ringes (saaledes er kortelig indholdet), gavmildhed er en sjæl-
den fugl; prælaterne er nu kun gavmilde mod glædespiger
og bolerdrenge eller mod deres egen bug. — Søgte de høje
gejstlige at blive de paatrængende og uforskammede fyre
kvit med en gave, der ikke vandt deres behag, gav de ofte
deres harme luft i snærtende spotteepigrammer (se over-
sættelserne s. 211 f).
Om et yderst raat og vildt liv vidner mange af vagan-
ternes drikkeviser, især de, der er drikke- og spilleviser
paa samme tid. Allerede Archipoeta kunde fortælle om sin
spillelidenskab, der ofte skilte ham ved alle hans klæder.
I vaganternes ordenssang gør spillemanien sig endnu stær-
kere gældende; men den kulminerer i adskillige andre rent
fandenivoldske, men tillige af galgenhumor og selvironi op-
fyldte, desværre ofte uklare og delvis fordærvede viser i
Carmina Burana. De frække spillefugle gør ligefrem den
personificerede tærning, Decius (Fransk: dez, dé), til deres
rigtignok højst upaalidelige skytspatron; de kalder sig „De-
cius’ broderskab “ (C. B. nr. 196: secta Decii), priser og
paakalder ham eller forbander ham og den svigefulde lykke,
naar heldet svigter. I disse viser (C. B. nr. 174—177, 180,
182, 183, 195) drikkes og spilles der ustandselig; klæderne
sælges for vin, og pokalerne tømmes, medens tærningerne
ruller. Den, der har spillet sine penge bort, vover sin kappe
og mere til, og taber han, trækker hans heldigere svire-
brodre ubarmhjærtig klæderne af ham og sætter ham paa
døren, saa at han næsten nøgen ligger med klaprende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free