Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af det 12. aarh., saa temmelig gennemført sine krav, og
under den store pave Innocens III (1198—1216) stod den
paa magtens højdepunkt. Cølibatet, som Cluniacensermun-
kene havde krævet og Gregor VII (d. 1085) gjort til lov,
havde skilt gejstligheden skarpt fra lægmændenes verden J
som en stand, der kun skulde være besjælet af kirkelige
interesser, og hvis liv skulde være rent for sanselig be-
smittelse, den ophøjede formidler mellem Gud og menne-
skene. Den hellige Bernhard og hans Cisterciensere præ-
dikede munkelig forsagelse og helliggørelse, og den ene
munkeorden strængere end den anden opstod og opfyldte
landene med klostre. Gregor VII havde tordnet mod den
verdslige magts Simoni o: salg af kirkens høje værdigheder
og overhovedet verdslig indflydelse paa valgene; kun
fromme og lærde mænd burde sættes paa ærkebispe- og
bispestolene, og intetsomhelst verdsligt hensyn burde her
gøres gældende.
Men efter kirkens sejr viste det sig snart for dem, der
havde ment det alvorligt med de ideelle krav, at saare lidet
i virkeligheden var vundet. For paverne havde kampen i
meget høj grad været et magtspørgsmaal; de vilde ikke
blot herske over sjælene, men ogsaa bøje den verdslige
myndighed under sig. Det romerske hof (kurien) behøvede
store pengesummer og fandt snart paa mangfoldige, mindre
ideelle veje til at tilfredsstille sit behov. Allerede tidlig var
det et almindeligt ord, at uden penge kunde intet udrettes
i Rom, selv om man havde den bedste og retfærdigste sag.
Og kurien, der havde raset mod Simoni, kom selv grumme
hurtigt ind paa dette mislige middel til at slaa mønt, der i
de følgende aarhundreder antog en mere og mere for-
argelig skikkelse, saa at den pavelige Simoni blev langt
værre end den kejserlige. Som bekendt, rejste den navn-
kundige Arnold af Brescia (f. c. 1100, d. 1155), Abailards
ven, en voldsom og energisk opposition mod kirkens verds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
