Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liggørelse og havesyge og krævede, at pave, prælater og
præster skulde leve i apostolisk armod; men han blev
forfulgt som et jaget dyr af den hellige Bernhard og pa-
verne og faldt til sidst som et offer for sine idéer. Alle-
rede i vore satiriske digte, der for største delen tilhører
det 12. og begyndelsen af det 13. aarh., er Simoni en sta-
dig tilbagevendende beskyldning mod den høje gejstlighed
og først og fremmest Romerhoffet. Dette ord stammer fra
fortællingen i „Apostlenes gærninger" 8,9-20 om en vis Si-
mon, der driver trolddomskunster i Samaria, men lader sig
døbe af Philippus, idet han imponeres af hans store og
kraftige gærninger; da han senere ser Peter og Johannes
meddele den Hellig Aand ved haandspaalæggelse, tilbyder
han dem penge for at lære ham kunsten, men Peter af-
viser ham og forbander ham og hans penge, fordi han
mener at kunne erhverve den Guds gave ved dem. En
anden ofte anvendt betegnelse for samme synd er Giezi’s
eller GiesVs færd, medens udøveren kaldes en Gieziter
(Giezita). Herved sigtes der til fortællingen i 2. Kong. 5
om den syriske høvedsmand Naaman, der bliver helbredet
for spedalskhed ved at bade sig i Jordan paa profeten Eli-
sas bud; Elisa afviser den taknemmelige Syrers gaver, men
profetens „dreng" Gihesi (= Giezi) løber efter ham og
modtager en meget stor foræring; Elisa mærker imidlertid,
hvad der er sket, og straffer sin utro og begærlige tjener
ved at overføre Naamans spedalskhed paa ham. Derfor hed-
der det jævnlig i vore satirer, at de, der sælger kirkelige
værdigheder og naademidler, er befængte med Giesi’s spe-
dalskhed. Beskyldningen for afgudsdyrkelse, der atter og
atter udslynges mod kurien og den høje gejstlighed, støtter
sig paa Paulus’ ord i Ephes. 5,5: „Thi dette vide I, at in-
gen skørlevner eller urén eller gerrig, hvilken er en afguds-
dyrker, haver arv i Christi og Guds rige" (sml. Coloss. 3,5).
Vore digtere var selvfølgelig i høj grad bibelfaste og hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
