Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I denne satire, der vel er en af de ældste, har man alle-
rede de samme beskyldninger, der stadig gaar igen og atter
og atter varieres i de skarpe angreb fra det følgende aar-
hundrede. Nogle af de bedste er oversatte s. 176—86. Et
digt, der imod sædvane temmelig nøjagtig kan tidfæstes
(1171—75), og hvis forfatter har været en Franskmand101),
staar ikke tilbage for disse i voldsomhed; men forfatterens
hidsighed og harme har til dels taget magten fra ham, saa
at digtets tydelighed og klarhed lider derunder. Den ro-
merske kurie med sine kardinaler, jurister, dørvogtere og
kæmnere sammenlignes med en frygtelig malstrøm, der op-
sluger alle skibe, som sætter kursen derhen; de er sørø-
vere, Charybdis og Scylla, Sirener med menneskehoveder,
men djævle i deres indre. Kardinalerne taler indsmigrende
og søde ord til alle, der kommer fra Frankrig, hvem de
kalder den hellige stols særlig elskede sønner; men efter
alle deres sleske ord tvinger de de ankomnes punge til at
afgive deres indhold. — I et kortere digt i dialogform (C.
B. s. 65 f., nr. 171) spørger kynikeren Diogenes den smi-
dige verdensmand Aristippus, hvorledes han bør optræde i
Rom; han forstaar ikke at lyve, og desværre vinder man
kun ved smiger de stores gunst. Aristippus ønsker at vide,
om han ønsker hædersposter eller præbender (o: mere eller
mindre indbringende kirkelige stillinger) i Rom; hvis han
ikke kan kæle for prælaternes laster, kommer han ingen
vegne, thi de høje gejstlige elsker frem for andre dem, der
er delagtige i deres fejl og haandlangere i deres forbrydel-
ser. Da Diogenes hertil svarer, at han aldrig har lært at
smigre for lasterne, men altid følger den nøgne sandhed,
lader Aristippus ham vide, at han i saa fald intet har at
gøre i Rom; her er ingen plads for en kyniker, der taler
aabent og ærligt; man maa være lastefuld med den laste-
fulde, hvis man ønsker at staa højt i de mægtiges gunst.
— Et andet sted (C. B. s. 51 f.) spørger digteren den gud-
Vagantviserne 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
