- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
79

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

udspændt af lækkerier, er deres gud. Den fromme munke-
digter, der ingenlunde anser sig selv for ren, beder de ær-
værdige fædre at omvende sig; han truer med Helvedes
rædsomme og evige kvaler og peger paa Himmeriges fryd
som lønnen for et rent, fromt og kysk levned.
I vagantlitteraturens digte, enten de nu er af virkelige
vaganter eller ej, gentages væsentlig de samme klager.
Gejstligheden beskyldes uophørlig for Simoni, havesyge,
usædelighed og fuldstændig vanrøgt af sit hyrdekald. Ad-
skillige af disse digte er smukke og opfyldte af dyb sæde-
lig harme114). Til dem slutter sig nogle faa andre digte,
der i en lignende alvorlig og værdig tone forkynder, hvor-
ledes en virkelig from og nidkær præst bør røgte sit hel-
lige embede115). Mere grovkornet er den tidligere berørte
dialog „Præsten og logikeren"98), hvor den sidste med ægte
vagantdjærvhed ryster hele skæppemaalet af haarde be-
skyldninger ud over den arme præstemands syndige hoved
og heller ikke glemmer hans „præstekone", uden at den
Guds mand gør noget forsøg paa at benægte kendsgær-
ninger, men bare stræber at give igen. Meget muligt, at
forfatteren har været en engelsk vagant. Toppunktet af rea-
lisme naar dog vistnok en anden engelsk vagant i en yderst
kras satire mod en usædelig prælat116): Han har alle tæn-
kelige laster; snarere kan han kaldes fraadseriets slave end
en søn af naturen. Det er ham ikke nok at ende tørsten
med en rus og gæstebudet med en opkastning; men naar
han er drukken og slap, tørster han efter at tørste paa ny,
for at han atter kan begynde at drikke. Naar han lader
sætte for sig saa meget, at det kunde være nok til tre
Epicurer, æder han alt i flæng, kun med den forskel, at
han sætter mest pris paa det dyreste. Ogsaa elskovsnydel-
sens værd taxerer han efter samme maalestok. Naar han
er drukken, rinder vandet i stride strømme fra hans øjne,
og da skelner han hverken mellem køn eller personer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free