Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men kaster sig i sin frække brynde over ham eller hende,
hvem det nu er, der kommer ham nær. Venus er den
eneste planet, hvis løb han bekymrer sig om; for ham
bestaar hver uge af syv Venusdage (dies Veneris o: Venus’
dag = Frejas dag, fredag); han beraaber sig evig og altid
paa Paulus’ ord, at det er bedre at gifte sig end leve i
brynde. Skal man klart udtrykke, hvori han udmærker sig
fremfor andre, vil svaret blive, at de har løjet flere gange,
men han kun én gang (o: hele hans liv er én eneste løgn).
Han er elskværdig, naar han pønser paa ondt, og han
klapper folk for at malke dem (o: presse penge ud af
dem); ingen kirkelig naade opnaas af ham uden ved køb.
Uværdig som han er til at bringe det hellige messeoffer,
vilde han med glæde have været med til at dømme Chri-
stus, hvem Judas forraadte. Han hader og forfølger enhver
dyd; naar han som dommer udspænder sit jægergarn til
fangst, bliver uret til ret, og naar han faar færten af en
gave, lader han dommen rette sig efter bestikkelsessum-
mens størrelse. Spørger man om mandens navn, svarer
digteren, at han har glemt det, thi mandens navn er „Glem-
som" (o: han glemmer alle pligtens bud).
Den gæve prælat, af hvem vi her faar et saa flatterende
billede, havde aabenbart svært ved at overholde det sjette
bud. I det hele synes gejstlighedens svaghed overfor Venus’
tillokkelser at have været overmaade stor efter de satiriske
digtere at dømme. Vi har hørt adskilligt derom i det fore-
gaaende. Alt hvad der stod i forbindelse med kønslivet,
havde jo altid været de fromme en torn i øjet, noget ab-
solut urent og vederstyggeligt. Fordringen om, at præsterne,
der fejrede det hellige messeoffer, ved hvilket brød og vin
forvandledes til frelserens kød og blod, skulde være rene
for al sanselig „besmittelse", var gammel, men havde længe
svært ved at trænge igennem. Cluniacenserne satte den
paa deres program, og Gregor VII, der var udgaaet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
