Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omraade, de maa vide, at landflygtighed for evig tid fore-
staar dem (p. 49)“. Mange maa derfor røve og stjæle, kort
sagt friste livet paa enhver maade for ikke at dø af sult.
Cistercienserne indvender, at deres asketiske levned og
tarvelige dragt viser, at de ikke attraar ejendom for at leve
yppigt; men dette vil Map ikke lade gælde: „Hvor let er
det ikke at svare saaledes! Mon ikke aagerkarle og have-
sygens trælle alle tilsammen klæder sig yderst tarveligt og
lever usselt? Ruger ikke de gerrige selv i dødens stund
over deres skatte? De samler ikke til bunke for at nyde,
men for at fryde sig ved besiddelsen, ikke for at bruge,
men for at bevare." Med bidende haan udtaler han sig om
Cisterciensernes tarvelige dragt, navnlig deres mangel paa
benklæder, hvilket i det hele var et yndet æmne for sati-
rikerne: „Og hvad denne strænghed angaar, som de viser
i deres klædedragt, finder jeg det mærkeligt, at de skal
bruge benklæder ved gudstjenesten for alteret, men tager
dem af, naar de har forladt det; dette er en hæder, der
tilkommer hellige klæder, men dette klædningsstykke er
ikke helligt og henregnes ikke blandt de præstelige eller
gejstlige klædebon og velsignes heller ikke; det er ganske
almindeligt, det dækker, hvad der ikke bør ses (pudenda
contegit), og synes at sætte segl og skranker for Venus’
hemmeligheder, for at de ikke skal røbes. Som grund til,
at man ikke maa bruge dette klædningsstykke, har man
meddelt mig, at disse munke skal være kolde paa de steder,
for at fyrigheden ikke skal løbe af med dem, og for at de
ikke skal lade sig forlede til utugt. Hvilken snak! . . . Da
for kort tid siden min konge Henrik II, som han har for
skik, red foran denne uhyre mængde af sine riddere og
klerikere og førte en samtale med hr. Rerik, en stor munk
og anset mand, og det blæste stærkt, se da kom en hvid
munk vandrende paa sin fod henad vejen, og idet han saa
sig om, skyndte han sig at komme til siden; men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
