Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snublede over en sten og blev ikke baaret af englene, men
faldt omkuld foran fødderne af kongens hest. I det samme
drev blæsten klæderne op i nakken paa ham, saa at et
saare usømmeligt syn mødte min herre kongens og Reriks
øjne imod deres villie (ut domini regis et Rerici oculis in-
vitis manifesta Reret misera veritas pudendorum). Kongen,
der er et sandt skatkammer for al høviskhed, lod, som om
han intet havde set, vendte ansigtet bort og tav. Rerik
derimod bemærkede ganske sagte: „Fandens til munke-
orden, der viser den bare rumpe frem!" (Maledicta religio,
quæ develat anum!) Jeg hørte, hvad han sagde, og det
gjorde mig ondt, at det hellige blev til latter, skønt man
ikke kunde bebrejde blæsten, at den slog ned der, hvor
man gav den fri adgang." — Map bemærker, at naar de
hvide munke trænger saa meget til den kølige blæst for at
faa deres fyrighed svalet, er det jo ganske hensigsmæssigt,
at de ikke gaar med buxer: „Saa meget ved jeg, at vort
kød, der jo er verdsligt og ikke himmelsk, ikke har saa
stærke skjolde nødig til den slags kampe, thi uden Ceres
og Bacchus fryser Venus; men det er jo muligt, at fjenden
rejser sig med større styrke mod dem, som han véd er
værnede af det fasteste lukke. Alligevel vilde munken, som
faldt, have rejst sig igen med større sømmelighed, hvis
han ogsaa i legemlig henseende havde været forsynet med
et lukke (p. 51 f.)."
Map ynder at kalde Cistercienserne „Hebræere", ikke
for at sidestille dem med Jøderne, hvem han for øvrigt
ogsaa beærer med had og foragt, men for at betegne, at
de i deres hovmod anser sig for Guds udvalgte folk i
modsætning til alle andre kristne, som han i denne forbin-
delse kalder „Ægyptere". Han omtaler deres forkærlighed
for „ødemarker" (solitudines) og beskylder dem for ved
svig og list, ran og vold at tilvende sig andres ejendomme,
som de da strax gør til „ødemarker", d. v. s. menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
