Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elskovslyrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedshistorie i fire stadier. Om trofast kærlighed trods ad-
skillelsen taler ogsaa C. B. nr. 99, medens det yndige s.
261 f. oversatte digt tolker en ynglings haabløse og vemo-
dige tilbedelse af den elskede, saa at endog hendes op-
holdssted staar for ham i et forklaret lys. Rørende er C. B.
nr. 82 (overs. s. 246), hvor en ung mand med dyb smærte
tager afsked med sin hjemstavn og sin elskede, og nr. 51
(overs. s. 243 f.), hvor en elskovsbetaget yngling siger sit
hjærtes dronning farvel, da han mistvivler om at kunne
vinde hendes sjælelige hengivenhed.
Troskab var dog ikke altid at vente hos de unge sko-
larer. Herom vidner f. ex. den klagesang, der lægges i
munden paa en forført og forladt pige C. B. nr. 88 (se
ovenfor s. 144). Her er elskeren løbet sin vej; noget ander-
ledes — med en smule galgenhumor, synes det — tager
han sagen hos Mone nr. 20 (Det er foraar. Lad andre
glæde sig! jeg sørger over den usalige dag, der gav mig
en datter. Det er mig dog en trøst, at hun kan blive min
støttestav, naar jeg bliver gammel, og mit syn svækkes).
Denne digter ligner meget en vagant. Maaske paavirket af
en af Ovids letsindigste elegier (Amor. II, 19) forkynder
en anden skolar sin sportsmæssige opfattelse af elskoven
(C. B. nr. 44: Det er foraar, fuglene synger, og Venus ud-
øver sit herredømme. Jeg føler det selv. Men jeg skyr den,
der er villig; derimod attraar jeg den, der er knibsk. Det
tilladte er mig imod, det forbudne lokker mig). Til disse
overgivne og fyrige, men stundom lidt frække studenter-
viser hører C. B. nr. 48 og 124 (overs. s. 237 f. og 255 f.)
og nr. 139 (En ung mand erklærer trodsigt, at han aldrig
vil sukke for en kvindes skyld. Lige for lige! den, der vil,
at han skal elske hende, maa selv gøre det første skridt;
sligt kan han lide. Saa slaar han i sidste strofe pludselig
om: Han tager sine ord tilbage; han har forbrudt sig mod
sin dame (domina), fordi han har glemt hendes skønhed,
ii*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
