Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elskovslyrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og han beder hende straffe den angerfulde, „si placet, in
conclavi". Med slutningen sml. C. B. nr. 137).
De rimeligvis til vagantlivet hørende pastoraler, der for
øvrigt er beslægtede med Mone nr. 17 og 32 (se ovenfor
s. 152), er tidligere omtalte (se ovenfor s. 35 f.). Men
to andre digte staar dog trods al anvendt kunst de egent-
lige vagantproduktioner i en betænkelig grad nær, hvad
indholdet angaar. Det ene (Arundel. nr. 10 og C. B.
nr. 45; begge texter supplerer hinanden), i sproglig og
metrisk henseende et mesterværk, kan endda nogen-
lunde passere (Min pige tillod mig kys og kærtegn, men
det sidste og bedste manglede. Jeg anvender magt og
bønner paa én gang, men hun vil ikke. Saa tager jeg hende
med vold trods hendes taarer, protester og heftige mod-
stand. Hun formildes dog snart, gengælder mine kys og
kærtegn og synker saligt smilende hen). Er dette for en vel-
villig betragtning en halv voldtægtsscene, saa er C. B. nr.
57 en hel (En smuk sommerdag ser digteren Phyllis
under en lind; hele naturen smiler til hende, og han gri-
bes af elskov. Han sætter sig hos hende og søger at kær-
tegne hende; men hun er frygtsom og vægrer sig. Saa
følger en regulær, med raa frækhed udmalet voldtægtsscene;
digtet ender med det kyniske udraab: „Hurra! jeg sejer
vandt!“ (Glorior Victoria)); det er troligt nok, at en virkelig
farende skolar har været forfatteren. C. B. nr. 146, hvor
hver anden linie er tysk, hver anden latinsk, lægges i
munden paa en ung kvinde, der fortæller en ganske lig-
nende selvoplevet hændelse. Baade dette digt og nr. 145,
der er af samme art, skyldes sikkert tyske vaganter.
Til vore digteres ros maa det siges, at de ikke befatter
sig meget med glædespiger og købt elskov. At strænge
asketer forargedes over hele denne poesi og betegnede den
som en forherligelse af skøger (se ovenfor s. 27), har intet
at sige. Disse herrer taler som den blinde om farverne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
