Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elskovslyrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betragter ud fra deres egen gemene fantasi al elskovsdigt-
ning som hor og urenhed. For dem er enhver elskende
kvinde en skøge, en repræsentant for Satans rige. Ser man
derimod med naturlige, menneskelige øjne paa klerikernes
elskovspoesi, gør den paa ganske enkelte undtagelser nær
aldeles ikke noget „skøge“-forherligende indtryk. Tvært-
imod! Den viser os unge mennesker, der drages til unge,
smukke piger, hvem de hylder med lidenskabelige og ømme
ord; den viser os deres kærlighedskvaler og kærligheds-
glæder. Den synes at forudsætte en ikke ringe frihed
mellem unge mennesker af begge køn, saa at man næsten
fristes til at formode, at der i hine tider kan have hersket
lignende forhold som i de nuværende franske studenter-
kredse199). Udelukket er det naturligvis ikke, at en og anden
af de unge kvinder ikke har været „fint papir", men at
hun alligevel har vakt en ung skolars lidenskabelige be-
gær, saa at han med uimodstaaelig magt droges til hende,
skønt hans forstand maatte sige ham, at hun ikke var hans
kærlighed værd. Den moderne franske litteratur har ikke
sjælden skildret slige tragiske konflikter, der synes at være
en national ejendommelighed. Allerede vagantpoesien viser
spor deraf. Saaledes synes forholdet at have været mellem
den unge skolar og den Niobe, der optræder i flere af
digtene i St. Omersamlingen. To af dem (Mone nr. 23 og
21) er omtalte ovenfor (s. 146 og 148); de suppleres af
Mone nr. 22 (Min kærlighed kan ikke vende sig til had,
skønt Niobe kun tilstaar sin gunst mod kontant betaling.
Jeg mærker, at Venus følger samme regler som kurien
(pavehoffet), hvad betaling angaar. Giver jeg penge, aabner
hun sin dør; for bønner alene er hun døv. Min pung er
tom, og jeg er bleven til latter for menneskene; under-
gangen truer mig, thi hendes graadighed har blottet mig
for alt). Ren er tonen ikke i disse Niobedigte; den unge
mand bruger kraftige og djærve ord for at haane sig selv
>}».•t ,*v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
