Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elskovslyrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venus. „Plads er dig beredt her. Hvis du giver god og
solid mønt, skal du faa et raad, der bringer fuldkommen
legedom." Den unge mand er rede til at ofre den hellige
Venus sin fulde pung; de tager hinanden ved haanden og
gaar hen til et sted, „hvor der stod mange nydelige skab-
ninger; de lignede alle hverandre og var ens klædte". Ved
Venus’ og ungersvendens komme rejser de sig alle og siger:
,Velkommen! Vil I ikke sidde ned?" Men Venus svarer:
„Nej! vi har andet at gøre." Paa hendes vink fjærner de
sig alle, og han er alene med gudinden, der nu paa en
højst jordisk maade lindrer hans kval. Derpaa gaar de i
bad i et bassin i haven under aaben himmel; den unge
mand føler sig i høj grad vederkvæget derved, men han er
skrupsulten og skjuler det ikke for Venus, der strax lader
anrette et flot maaltid med alle slags fjerkræ og kager. Tre
maaneder tilbragte ungersvenden hos Venus og blev i alle
maader godt behandlet; „men", fortsætter han, „nu er jeg
bleven lettet for mine penge af Venus og er i den forfat-
ning, som I ser." Han slutter med en advarsel til de unge
mennesker mod at følge sit exempel.
Hvad dette Venustempel har været for en anstalt, kan
ikke være tvivlsomt. Det fine, velforsynede etablissement
leder tanken hen paa en stor by, rimeligvis Paris. For
øvrigt minder den unge skolars lange ophold hos Venus
om Tannhauser i Venusbjærget; højst sandsynligt forekom-
mer det mig, at dette sagn har indgivet den letsindige kle-
riker idéen til hans mythologiske omskrivninger.
Det sidst behandlede digt har ført os langt bort fra den
skønne og følelsesfulde elskovspoesi. Det tilhører næppe
den latinske middelalderdigtnings bedste tid, men viser sikre
tegn til begyndende forraaelse, en forraaelse, som i løbet af
de følgende aarhundreder breder sig over livet ved universi-
teterne og snart ogsaa gør sig gældende i riddernes, det gamle
høviske selskab kredse, navnlig i Tyskland. En vemodig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
