Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Satirer fra det 12. (og 13.) aarhundrede - II. Præsternes sammenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strax en anden præst staar op, hvem den fælles fare
Kalder frem; han taler saå til den hele skare:
„Ved at punge ud jeg lov fik en viv at tage3);
Hende jeg for slig en snak aldrig bort vil jage."
Saa med dette argument en til ham sig slutter:
„Jeg har elsket, tror jeg nok, hundred søde glutter.
Hende, som jeg holder nu for mit kød at fryde,
Slap jeg ikke, vilde man hundred mark mig byde.u
Derpaa staar den femte3a) frem, djærvt han aabner munden:
„Tomme paafund som det her kender jeg fra grunden.
Herlighedens dronning skær hist i himlens rige
Vide skal, jeg slipper ej, før jeg dør, min pige.
Hvad kan paven egentlig og legaten mene?
Véd de ej, at bøn til Gud gør for synd os rene4)?
Gid med blindhed himlens hævn ramme maa mig arme,
Hvis min skat ej sove skal sødt i mine arme!"
Strax igen en anden præst saå til orde tager:
„Hvad vil pave samt legat dog med mine sager?
Naar med skøger lovlig frit jeg har været sammen,
Bliver det min egen pligt selv at klare skammen."
Derpaa nummer syv tog fat: „Mine brødre kære,
Herfor har vi nødig ej nogen frygt at nære.
Paven og de andre med, som har magten inde,
Véd, at vi til verden kom gennem mand og kvinde."
Derpaa man en anden præst ser sit hoved hæve:
„Ak! et rædsomt vidnesbyrd faar mig til at bæve.
Jeg har hørt et gammelt ord kendt fra fjærne tider:
Selve Satan præstens viv som en hoppe rider5)."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
