Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Egentlig vagantdigtning - Archipoeta’s 5. digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Derfor, skønt jeg meget saa, som i fremtids dage
Komme skal og end er dulgt for vor aand den svage,
Himlens skjulte ting jeg dog for at røbe gruer;
Men vær glad, min biskop! dig ingen fare truer.
10 Thi af engleskaren en dig som fører følger,
Imod hvem de andres glans sig i mørke dølger,
Ganske som dit eget ry lig en stjærne funkler
Og, hvad andre store mænd virked, helt fordunkler.
11 Denne hjælper, mærk dig vel! dine sejre4) skyldes.
Æren bør du give Gud, ej af hovmod fyldes.
Overalt hvorhen du gaar, han din vandring leder;
Viger du fra retfærds vej, fromt for dig han beder.
12 Gennem ham Siciljens magt meget snart skal stækkes;
Øxen skarp ved træets rod allerede lægges.
Vel tyrannen5) bryster sig, intet ondt han venter;
Men som tyv ved nattetid døden snart ham henter.
13 Alt for stærkt jeg vil dog ej dig om munden smøre
Og min herre til behag brud paa sandhed gøre:
Ingen kan saa brødefri findes her i verden,
At for hver en plet er ren mandens sind og færden.
14 Hin berømte helgen stor6), perlen blandt prælater,
Han, hvis navn, jeg tror, enhver véd i alle stater,
Manden, hvis miraklers ry verden rundt sig strækker,
Siger, at hans vredes glød saare stærkt du vækker.
15 Da for Gud han over dig klage vilde føre,
Lod han kun med møje stor af min graad sig røre;
Thi jeg græd saa bitterlig, som jeg ofte græder;
Frist dig mine taarer gav, som mit ansigt væder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
