Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Egentlig vagantdigtning - Archipoeta’s 5. digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Ned fra mine øjne randt taarers væld i strømme,
Og da taarekilden ej lod i hast sig tømme,
Jeg fra smils og glæders land gik med vaade kinder;
Kort derefter i min seng halvdød jeg mig finder.
17 Altsaa, herre, beder jeg dig, vor samtids krone,
At du med den helgen god snart dig vil forsone;
Ulve grumme raner frækt af hans gods og eje7);
Atter kunde du dog let skaffe det til veje.
18 Skønt for dig hver time gaar med regeringssager,
Som dig trætter og din fred næsten helt forjager,
Bør du vide dog, at Gud vilde højt det skatte,
Hvis et stærkt og mandigt værn du for kirken satte.
19 Med Sankt Martin slut forlig, herre, tøv nu ikke!
Han saa mangen gang for dig gav mig vin at drikke.
At dig enighed med ham større gavn bereder
End med greven8), véd enhver, hvem Guds visdom leder.
20 Dig med klage trued nys helgenen den høje,
Og med bitter graad jeg knap mægted ham at bøje.
Da for dig paa denne vis slidt jeg har til fulde,
Rigeligt ved denne fest du mig lønne skulde.
21 Ofte stemmen svigter mig, og jeg hoster svarlig;
Alt forkynder, at min død jeg kan vente snarlig.
Stønnende jeg søger mig folketomme steder;
Ingen munterhed og skæmt nu som før mig glæder.
22 Men endskønt jeg snart skal dø og mod enden stunder
Og paa hedengangens gru tit med rædsel grunder,
Kan jeg ikke tvinge mig til at elske greven;
Thi ved ham en flaske vin mere dyr er bleven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
