Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsskik 49
har "været av samme slag. Men ogsaa i byene har træskorstener været
ganske sedvanlige endog langt ind i nyere tid; og endnu i begyndelsen
av 18. aarh. fandt man det paakrævet at nedlægge forbud mot træmantel
i Bergen. Disse skorstener av træ var imidlertid temmelig ildsfarlige, og
litt efter litt gik man over til at bygge røkledninger av sten. Vi finder
saaledes at en professor i Kjøbenhavn i 1565 lot mure en ny skorsten,
som tidligere hadde været av fjæler, yikke uten stor fare", heter det.
47. FORSIDEN AV EN SENG FRA TELEMARKEN MED AARSTAL 1750. K.K.
En muret skorsten maatte bæres av støtter, og i mellem-europæisk
ridderpoesi omtales ogsaa fritstaaende skorstener, baaret av 4 søiler, altsaa
en direkte utvikling av de forannævnte træmantler. I stenbygninger var
det dog bekvemmest at ha røkledningen inde i muren og at flytte aaren
hen til væggen, hvor der blev dannet en nisje for ildstedet. I den senere
middelalder blev det dog almindelig at bygge ut et røkfang, som hvilte
paa 2 søiler eller konsoller. Denne slags ildsteder kaldtes ute i Europa
for kamin eller pisel. Begge navn skriver sig, likesom alle tekniske ord
for murbygning i germanske sprog, fra latin. Kamin er romernes beteg-
nelse paa ilægget og røkledningen i deres varmeanlæg. Ordet pisel fin-
des først i middelaldersk latin og betyr egentlig hængende, svævende".
Hvilket ildsted man oprindelig har betegnet saaledes, er ikke riktig klart:
men det gik senere over til at betegne et opvarmet rum, og i Slesvig-
4 — Kristofer Visted: Vor gamle bondekultur.
EA > AE SE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
