Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Bygningsskik
Holsten er dette endnu navn paa stasstuen, selv om den ikke har ildsted.
Ordet pisel eller peis forekommer ikke hos os i middelalderen; derimot
nævnes et par ganger skorstener. Dette ords betydning er vistnok oprin-
delig et ildsted (av et gammelt ord skur-ild) eller rettere aarehellen, og
saaledes brukes det tildels endnu i vore bygdemaal. Men hyppig over-
førtes benævnelsen paa røkledningen. Naar der saaledes paa biskop Aslak
Bolts gaard Rørvik, hvor han hadde latt alle hus bygge nye, mellem 1422
48. LOFTSENG PAA MO I DALENE, TELEMARKEN. Efter Johan Meyer: Fortids Kunst.
og 49 omtales en skorstenstue, saa har ildstedet her vistnok hat røkgang,
da det er grund til at tro at han delvis har tat sine forbilleder fra kloster-
bygningen. Fra slutten av samme aarhundrede nævnes det at det blev
bygget skorsten paa kongsgaarden i Jæmtland. I 1518 blev skorsten av
mursten opført paa prestegaarden i Fana ved Bergen. Vi ser saaledes at
skikken først har faat indpas paa de geistlige gaarder og kongsgaardene.
Men det skulde endnu gaa to aarhundreder før dette ildsted fik større
utbredelse paa bygdene. I Sætesdalen kom det ind omkring 1750, men
har endnu ikke gjort aaren overflødig. I Telemarken kom skorstenen i
bruk noget tidligere. Det 18. aarh. synes at være utbredelsestiden for
skorstenen i Gudbrandsdalen (fig. 30). Paa røkovnens omraade er den
kun trængt ind i én bygd, nemlig Sogn, hvortil den blev indført østenfra .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
