Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsskik 51
i begyndelsen av 19. aarh. Den blev her bygget sammen med røkovnen
og bruktes til at koke i, mens ovnen fremdeles besørget stuens opvarm-
ning. Foruten betegnelsen skorsten finder man i nyere bygdemaal ogsaa
peis, speis eller spis, hvilke former er avledet av det forannævnte pisel
og er indkommet i vort sprog fra plattysk.
Indførelsen av skorsten i huset bragte store forandringer og forbe-
dringer i boligforholdene; for med den forsvinder
røkstuen og alle dens ulemper. Ljoren i taket var
nu overflødig som røkledning, og da flyttet man be-
kvemmere lysaapningen ned paa væggen, hvor den
fik navn av de trækglugger som tidligere fandtes her
(vindauga). Til en begyndelse var vinduene smaa og
blev dækket med skjaa; men efterhaanden kom glas-
set i bruk, og vinduene blev større, saa dagslyset
fyldte hver krok i stuen.
Ogsaa med hensyn til utnyttelsen av rummet og
utviklingen av husformen fik indførelsen av skorsten
stor betydning. Det aapne rum under loftet blev nu
overflødig, og det var nu anledning til at lægge lem
eller halvlem i stuen, hvorved man indvandt flere rum
i huset. Og først nu kunde det være tale om at bygge
hus paa flere høider. Maaske var det dog alt i middel-
alderen gjort en begyndelse hertil, idet det leilighets-
vis omtales loftsstuer. Disse har maaske svart til de
ramloftsstuer som vi nu best kjender fra Gudbrands-
dalen og tilgrænsende bygder (fig. 32—34). Over
koven, som her indtar hele husets bredde, er det byg-
get et loft, som i likhet med andre loftsbygninger har
sval i andet stokverk, hvortil en utvendig trap fører
å på E 49. SENGEPLANKE FRA
op. Med denne taarnagtige paabygning og sine for- GOKSTADSKIBET.U.O.
skjellige svaler faar ramloftstuene et sjelden malerisk
utseende. At ramloftstuen ogsaa har været kjendt i andre landsdeler, viser
Serklandsstuen fra Gjerpen (fig.34). En lignende utvidelse i høiden er den
nordenfjeldske uppstugu (fig. 35), som skiller sig fra ramloftene derved at
adgangen til anden høide sker fra forstuen.
I Østerdalen findes hyppig over skotet foran indgangsdøren en taarn-
bygning, det saakaldte barfrø (fig. 36). Dette besynderlige navn skriver
sig fra den middelalderske beleirings-kunst og er egentlig benævnelsen
paa de trætaarn som man under angrepet kjørte henimot murene for at
kunne bestige disse. Baade gjenstanden og navnet skriver sig oprindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
