Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØDSEL
aar vi over til de store begivenheter i det enkelte menneskes liv
— fødsel, egteskapsstiftelse og død — og undersøker de skik-
ker som i tidens løp har fæstet sig til disse, er det nødvendig
ogsaa at se disse i lys av fortidens tænkemaate og forhold, hvis man vil
forstaa dem, og de ikke skal bli staaende som meningsløse besynderlig he-
ter, der kun har kuriositets interesse. Overalt vil man se den ubrutte sam-
menhæng med oldtidens skikker, som middelalder og kristendom kun
overfladisk har kunnet omforme.
Folketroens primitive livsopfatning grep ind overalt i livets forhold.
Allerede det spirende liv maatte omhegnes med varsomhet, hvis det skulde
undgaa ulykker. Naar konen lager til barsel," fortæller Wille fra Tele-
marken, ymaa hun nøie vogte sig for adskillig. Hun maa ikke træde over
et dørtrin hvori man har hugget; derav faar barnet , dyrehøgg" i munden:;
ikke træde over sæletøi; ti ellers blir barnets lemmer saa store som en hest;
ikke se haren i munden, ti derav faar barnet et skar eller kløft i læben; ikke
se mens der slagtes; ti spruter der blod paa hende, vil barnet paa samme
sted faa røde fødsels-flekker; ikke høre kjørnes brølen, ti ellers vil barnet
brøle i søvne. Dør moren uten at bli forløst, maa man lægge en saks, sy-
naal, traad og noget linnet i kisten hos hende, som hun behøver til barnet
i den anden verden. — Dør konen fra barnet, maa man lægge en dukke
hos hende i likkisten at hun ikke skal gaa igjen efter barnet og det derav
skal vantrives."
Hvis fødselen tegnet til at bli haard, grep man til forskjellige sympati-
midler for at fremskynde og lette den. Alle baand i stuen maatte være
løsnet, og barselkonens haar hænge utslaat, og alle knuter som fandtes paa
hendes eller folkenes klær maatte opløses for at lette forløsningen. Og
hvis den blev besværlig, saa var det raad at manden skulde gaa ut i gaarden
og hugge itu en slæde, plog eller et lignende sammensat redskap. Man
maatte ikke nogetsteds i stuen slaa smaa trækiler i andet træ; for ellers blev
ikke konen av med barnet. Raad herimot var det, at man slog smaa træ-
kiler i krakken og lar konen, naar hun har fødselssmertene, paa knæ krype
rundt om krakken og ta dem ut med munden. Et andet middel var »løs-
ningsstenen*”, som egentlig er frugten av en vestindisk plante, som av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
