Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Død og likfærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Død og likfærd 187
174. LIKFÆRD. Maieri av A. Tidemand. N. G.
gamle bylov, hvor det blir forbudt at gjøre op ild paa aapen gate, gjøres
en undtagelse med likhalmen, som det fremdeles skulde være tillatt at
brænde utenfor den avdødes dør.
Liket blev i ældre tid lagt i kisten i fulde klær, den avdødes kirke-
dragt. Kisten blev dækket med et aaklæ og ovenpaa det »krossklæde",
to smale og fint utsømmede lerretsstykker der laa i kors paa aaklæet.
Paa kisten brændte der desuten to lys.
Saalænge liket var i huset holdtes der vaakenat over det. Ung-
dommen samlet sig paa den avdødes gaard hver kveld og danset natten
igjennem til den lyse morgen, paa en liten avbrytelse nær, da man sang
et par liksalmer. I middelalderen holdtes der vigilie (vaakenat) med
messe for den avdøde; men allerede i kristendommens første aarhun-
dreder finder man at disse var ledsaget av utskeielser, og at de derfor
blev motarbeidet av kirkefædrene. Det turde derfor være mulig at ogsaa
dette er en gammel hedensk skik, som haardnakket har holdt sig ved
siden av kristendommen; den har endnu i mands minde været i bruk
paa vore bygder.
Til begravelsen blev grannelaget indbudt, det vil si de som hørte
til samme grænd. Paa spørsmaal om hvad grannene har sammen, faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
