Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidsregning og primstaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidsregning og primstaven 219
Fiskekroken paa Andreas dag blev utlagt saaledes, at da skulde
man begynde julefisket; vegtskaalen paa Mikaels dag skulde betegne
marked, et skib skibsfartens begyndelse, en rok paa Gjertruds dag, at
man skulde spinde lyseveker til jul, kniven paa Bartolomæus’s dag, at
man da skulde slagte bukkene o.s.v. og under indflydelse herav er
der opstaat hakke, rive og ljaa som tegn paa vaar- og sommerarbeider o. 1.
En morsom prøve paa hvorledes man har forsøkt at forklare sig
navnet paa en messedag hvis oprindelige navn og betydning var glemt,
er følgende: Den 11. januar er i den middelalderske kalender helliget
den irske helgen Brictiva, hos os almindelig kaldt Brættifa. I Tele-
marken var dagens navn i det 18. aarh. blit til brættemess. Og dette
besynderlige navn har man forklart ved følgende anekdote: »Da den
ene nabo en gang saa at den andre vilde ut at kjøre, ropte han til
ham: »Vet du ikke at det er brættemess-dagen idag; du maa ikke
kjøre; ti ellers blir du ulykkelig.” Men den andre svarte: »Brætte mig
hit og brætte mig dit, saa vil jeg brætte mig hjem et høilæs," hvorpaa
han reiste; men underveis brak hesten sin fot av." Denne dag har an-
tagelig været en av de paa hvilken der ikke maatte gjøres nogen ykring-
gjerning” og altsaa ikke maatte kjøres, og derfor var ulykken ute. Det
er vistnok oprindelsen til denne historie.
En anden utlægning av denne dags navn findes i nogen ældre
primstavoptegnelser. »Dagen kaldes her Brokis- eller Bryckismesse; oc
da skal udbrockis alle julelevninger som er til overs af julekosten, oc
skal i gryden." »Den dag skal alle levninger sammentrækkes udi en
gryde, opspises og saaledes al julekost udtæres, og helgedags lysestykker
opsamles til helsebod for mennesker og kvæg." I denne gamle skik
har man altsaa søkt oprindelsen til dagens navn.
Et lignende tilfælde har vi ved den 2. juli, som i kalenderen er
helliget den engelske biskop Svitun. Til denne dag henla folketroen
en ceremoni hvorved man vilde rense (syfte) akrene for alt utøi. Og
da Svitunsok efterhaanden blev uforstaaelig fik dagen navn av syftesok.
Til adskillige av aarets dager har det fra ældgammel tid været
knyttet iagttagelser med hensyn til véret og gaardens drift, og disse
vaspekter” gik ogsaa over i de trykte almanakker, hvorfor man ogaa
kaldte disse yvérboken". De vigtigste av disse merkedager var følgende:
- 14. oktober var første vinterdag (vinternatten — vetter-næter) og varslet
derfor om den kommende vinter. yEr det godt vår paa denne dag, da
blir det en god vinter." Vinteren sier:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
