Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidsregning og primstaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Tidsregning og primstaven
Vinternat maa du vente mig,
fyrebod kommer jeg visst,
og kommer jeg ikke før helgemess,
da bøier jeg bar og kvist.
28. oktober kaldtes fyrebod, da den bebuder vinteren.
1. november. Da kommer regn og slud, kaldt helgemesflaumen, og
da siges bonden at madreie sig til vinteren.”
13. november. St. Clemens-dag regnet man at vinteren begyndte
for alvor, hvorom man hadde følgende vers:
St. Clemens os vinteren giver,
Peder Stol vaaren inddriver,
Sommeren med Urban,
Høsten med Bartolomæus gaar an.
13. december, Luci-dagen, var anset for at være aarets korteste dag.
»Denne nat er saa lang, at koen maa bide 3 gange i baandet af sult.
»Luci-notti lange," sagde koen. Hun er som to," sagde bøkeren (væ-
ren). »Fanden fare i, at hun er," sagde gjeten. Dyrene de kunde tale.”
Da man ansaa dagen for vintersolhverv, var denne og de 11 føl-
gende varslende for det følgende aar. Senere henla man disse varsler
til julen, og de fik derfor navn av julemerker. »For aarets tolv maa-
neder skar man julaften likesaa mange skaarer i vinterstuens loftsbjelker,
og indesluttet enhver av hine i en kreds, optrukket med kridt. Var
himmelen juledag skyfuld, blev den optrukne kreds urørt; var den klar,
blev kredsen utslettet; var halvdelen av dagen klar, men den anden
halvdel styrtregn eller sne, blev det halve av kredsen utført med prikker,
og det saaledes at den venstre halvdel betegnet formiddagen og den
høire eftermiddagen. Den anden juledag iagttoges det samme med det
andet indsnit, og saaledes henførtes et av disse til hver især av julens
12 første dage, som, da veirliget for den første juledag var uttrykt paa
loftsbjelken, saaledes trodde man, at hovedbeskaffenheten av veirliget i
aarets første maaned vilde bli. Det andet julemerke spaadde om hvorledes
veirliget i aarets anden maaned vilde bli, og saaledes fremdeles indtil
- aarets ende."
25. december. Juledagen, som i middelalderen og like til indførel-
sen av den gregorianske kalender aar 1700, blev betragtet som nytaars-
dag, varslet for hele det følgende aar.
1 Dette vers kjendes ogsaa i latinsk form:
Dat Clemens hyemem, dat Petrus ver cathedratus,
Æstuat Urbanus, autumnat Bartholomæus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
