Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidsregning og primstaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidsregning og primstaven 20
Den gamle østerlandske tro paa dagenes forskjellige indflydelse og
varslende betydning for fremtiden som har sin rot i troen paa de syv
planeters indflydelse paa den ukedag de regjerer, kan vi ogsaa spore
i følgende pjuleskraa" fra middelalderen:
yHvis juledag falder paa søndag, da er vinteren god, vaaren regn-
fuld, sommeren tør, meget vind, gode sauer; vokser ogsaa honningen
meget; og fred overalt.
Men hvis juledag falder paa mandag, da er vinteren middels og
vaaren god, sommeren regnfuld og meget vind.
Hvis juledag falder paa tirsdag, da er vinteren lang, sommeren vaat;
frugtsommelige koner faar sjelden vidt omfang, og høvdinger falder meget.
Men hvis juledag falder paa onsdag, da er vinteren haard, vaaren daar-
lig; ikke blir det meget vind; vokser og humlen litet og blir ringe overalt.
Men hvis juledag falder paa torsdag, blir det ikke god vinter; vaa-
ren regnfuld, sommeren god, god vind og god tid overalt.
Hvis juledag falder paa fredag, da er vinteren haard, vaaren god
og sommeren god.
Men hvis juledag falder paa lørdag, da er vinteren haard og regn-
fuld; korn, naut og sauer dør og gamle mænd; og ildebrand vidt og bredt.
| 25. januar. Paalsmesse var en av de store merkedager som endog
brøt alle julemerker. Var den klar, betegnet den et godt aar, vindig.
varslet det krig, taakefuld, betegnet det kvægsyke, sne- og regnfuld,
varslet det dyrtid.
3. februar. Blasiusmesse var blit til blaasmesse. Om denne het det:
Blæser det meget paa denne dag, da blir der meget vind hele aaret
igjennem, og en mengde snoger, padder og andet utøi; da blæses der
liv i disse, som før laa i dvale.
Paa denne dag turde man ikke benytte hjulrok, slipesten eller
møllesten eller noget der dreides omkring; ti derved vilde kreaturene
faa den sygdom som kaldes svivo.
Intet som har liv, maa den dag komme under aapen himmel før
det er svidd med et lys som har brændt hellig-tre-kongers aften; ti
ellers vil en ulykke ramme dem.
22. februar. Per Varmestein. Da kommer Per og kaster varme
stener i jorden og vandet, saa isen og tælen smelter.
12. mars Gregusmesse, ansaaes for vaarjevndøgn, derfor sa man:
Gregors tid
nat og dag lige vid.
Gregor paave
raader for god vaare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
