Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidsregning og primstaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Tidsregning og primstaven
Efter I. Aasen brukes navnet Thorre endnu i Bergens stift om den
andre nymaane efter julemaanen, hvilket svarer til februar, mens Gjø
dels brukes om den andre nymaane efter julemaanen, dels om maanen
efter Thorre. I Sogn taler man endnu om Gjø-flaumen, den store flod
i sjøen som da indtræffer. Disse to gamle maanedsnavn findes ogsaa
igjen i et gammelt rim om vérmerker for disse maaneder:
Han Thorre med sit skjæg
lokker barn under solvæg.
Han Gjø med sit skind
jager barnene i stuen ind.
I Rogaland het det i midten av 1700-aarene:
Sidst i Torre og først i Giøe
skal Sild og Hval være i Siøe.
Et gammelt maanedsnavn ligger ogsaa gjemt i følgende ordtak:
yKvina kjem aldri so seint, ho ei fær greini til aa bogna, og grisen til
aa rina". Kvina eller Kvena var et gammelt navn paa nymaanen
efter 2jø.
Den ældste ukeinddeling var paa fem dager (fimt). Av »fingeruken"
findes det spor baade i Eddaen og i de gamle lover. Men antagelig
først med kristendommen kom den romerske syvdagsuke ind, og de
fleste dager fik, likesom hos romerne, navn efter planetene, hvis gude-
navn blev avløst av de tilsvarende germanske, som tirsdag (Tyrs dag),
onsdag (Odins dag), torsdag (Tors dag), fredag (Frøia dag); ukens første
dag kaldtes efter solen (sunnudagr), den andre efter maanen (månadagr);
den siste ukedag fik navn av den gamle skik at ta bad (laug) den dag (laugar-
dagr); onsdag kaldtes ogsaa miövikudagr, et navn som endnu findes i
bygdemaalene i formen mekdag.
Blandt ukens dager indtar torsdagen en eiendommelig stilling, idet
der er knyttet forestillinger om en særlig helg til den. Dette gjælder
særlig torsdag kveld, da bestemte arbeider ikke maatte utføres. Det for-
tælles, at en kone, som hadde spundet torsdagskvelden, blev nødt til at
se paa at rokken hendes gik av sig selv hele natten efterpaa. Endda
værre gik det en pike, som ofte hadde været saa letsindig at spinde
torsdagskvelden. Efter sin død kom hun en nat til sin yngste søster og
sa, idet hun rakte frem den ene haanden sin:
Her ser du hvad jeg vandt
for hver torsdagskveld jeg spandt.
Men den haanden hun rakte frem var fyldt med blod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
