Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fester og festskikker 229
aller nødvendigste; særlig maatte det efter folketroen ikke gjøres nogen
»kringgjerning*, d. v. s. det maatte ikke spindes og heller ikke males
paa kvern. Der er mange sagn om, hvorledes det gik dem som arbei-
det i julen og den straf de fik, fordi de saaledes brøt julefreden. Man
maatte ikke spinde længer end til yTommes", het det i Sætesdal, for
ellers vilde man miste tommelfingeren. I julen maatte ingen spinde;
ellers kom det til at gaa rundt for dem hele aaret, sa man i Numedal.
Og fra forskjellige landsdeler meddeles det, at rokken ikke maatte være
inde i stuen hele julen. Dette forbud gjaldt ogsaa andet husarbeide.
Paa Sørlandet gik et mystisk væsen Lussi rundt i husene julaften og
saa efter om arbeidet var færdig; hun kom i skorstenen og ropte:
Inkje bryggja, inkje baga,
inkje store elda hava!
Alt maatte være gjort og færdig til den tid; opdager hun, at noget
av dette gjøres, styrter hun skorstenspipen ned og slaar istykker hvad
der findes paa den.
Denne Lussi er uten tvil en personificering av kalenderdagen 13.
december, hvis helgen var Sta. Lucia. Navnet er dannet av det latinske
lux — lys og betyr altsaa yLyspiken". Legenden fortæller om hende, at
hun blev staaende uskadt i det brændende baal, likesom hun fremstilles
med en brændende lampe i haanden; og paa Sicilien, hvor hun efter
legenden hørte hjemme, feires hendes dag med fakkeltog og brænding
av baal. Da dagen ogsaa i middelalderen har været anset for vintersol-
hverv, synes det at maatte ligge ældgamle naturforestillinger til grund
for denne helgen, som antagelig er en personificering av den gamle sol-
hvervsskik at brænde baal. Ft lignende tilfælde kjendes fra vor egen
middelalder, da man av ildbergingsskikken (eldbjørg) den 7. januar har
skapt en helgen, St. Eldbjørg.
I de forestillinger som vor folketro har forbundet med vintersol-
hvervet, spiller altsaa ogsaa Lucia-navnet ind. Lucie-messe har ogsaa
omkring 1400 paa grund av ufuldkommenheten i den julianske kalender
virkelig været vintersolhverv, og i vor ældste trykte almanak av 1644
heter det om den, at det var ylengste Nat og steckiste Dag". Og saaledes
blev den almindelig anset indtil kalenderforbedringen. Tidspunktet for
vintersolhvervet har imidlertid paa grund av usikkerheten i kalenderen
ogsaa været henlagt til andre dager; og i folketroen forekommer spor
herav i juledagene, hvortil saa kommer Tomasmesse 21. december. Saa-
ledes er det gaat til, at Lucie-messe i folketroen kom til at danne ind-
ledningen til julen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
