Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Fester og festskikker
At brænde baal ved solhvervet var, som før nævnt, en gammel skik
hos de klassiske folk, og har fra først av været en solmagisk handling
for at tilføre solen ny kraft. Dette solhvervsbaal i fri luft blev ogsaa tændt
i vort land, skjønt det ikke har kunnet bli almindelig paa grund av
aarstidens strenghet. Kun fra et enkelt prestegjæld paa Sørlandet kjendes
det. Man laget her den saakaldte ,juleloge", en stor fakkel av tyristikker,
som blev sat op paa en fjeldknaus i nærheten av gaarden og tændt naar
man skulde gaa tilbords julaften. I samme sogn blev det ogsaa brændt
baal av furukvister, ener og lyng paa fremspringende høider. Men de
fleste steder maa man søke solhvervsbaalet indendørs. Paa ildstedet la
man julaften store bjerkekubber, som. vedblev at brænde hele natten
igjennem.
Almindelig utbredt har det ogsaa været at brænde julelys hele jule-
natten og hver kveld hele julen igjennem like til Hellig-tre-konger; hertil
maatte skaffes de største og beste lys; og det maatte ikke flyttes eller
snytes. Man holdt vaakenat, og en av husfolkene skulde sitte over for
at passe lyset. Hvis det sluknet av sig selv, var det varsel om, at det
var feigt folk i huset. Da brændingen av julelyset var en hellig handling,
tilla man det magisk kraft. Julemorgen naar budeien gik i fjøset, skulde
alle kjørene svies med julelyset, idet hun sa: yE ska svie taa de otrivd
o attpaa de trivd!” Stubbene av julelysene maatte ogsaa gjemmes; for
de var et udmerket lækemiddel til kreaturene, og hver gang en ko hadde
kalvet, blev den svidd med julelyset.
Til solhvervet har det likeledes i oldtiden været knyttet hestevædde-
løp. Saadanne forekommer ogsaa i vort folkeliv og var henlagt til 2. juledag,
som i den kristne kalender var viet St. Stefan, den første martyr. Tidlig
om morgenen alt ved den ljuse stjerne" red bygdens unge mænd ut
paa sine hester, og i vildt galop og under hujing og skrik för de fra
gaard til gaard, og hvor de kom hen, blev de rikelig bevertet. Herom
fortæller en gammel beretning fra Sørlandet: Om Stefani dag er at merke,
at den dags morgen tidlig om julen rider unge folk fra den ene gaard
til den anden og vander hestene; ti ingen maa vande udi sin egen brønd
eller dam. Det kaldes at ,ride Staffis kout", paa gammel norsk at ride
kout eller galhop.” Den samme skik skildres i Sætesdalen i slutten av
1700-aarene saaledes: yDe unge karle rider anden juledag om fra den
ene gaard til den anden, drak og sværmede lige fra morgen til langt
ud paa natten. De kalder det at ,ride om hus". I denne bygd har ogsaa
yStefansridtet” holdt sig i mands minde og skildres av Skar saaledes:
»Dei yrei um hus" — svarma utyver fraa gard til gard og rei kringum
husi. Dei rei fyrst kringum stall og løde og fjos. So var det vaaningen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
