Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fester og festskikker 231
daa stødva dei med hella og fekk øl. Dei reid i kross og i krans i tunet —
der var so kaldleg ein tuml." Ogsaa fra Telemarken fortælles det fra
18. aarh,, at pligesaa tidlig skulde man da i forenet selskab ud at ride
jul med hujen og skrigen, og hvor man kom, skulde man have drikke."
De samme hestevæddeløp med tilhørende drikkelag fandt ogsaa sted
i andre germanske land. Man gav hestene vigslet för, tumlet dem i vildt
galop rundt paa markene til de var drivende vaate av sved; derefter red
man til smeden og lot hestene aarelate. Disse skikker la man ut saaledes,
at de skulde befordre hestenes sundhet i det nye aar.
Det besynderlige i, at man feiret St. Stefans dag med hestevæddeløp
og at denne var hestenes vernehelgen, forklarte man saaledes, at Stefan
var Herodes’ staldknegt, som først viste ham Kristi fødselsstjerne; og
herom blev det sunget en vise, som ogsaa har været kjendt hos os.
Den svenske geistlige Olaus Magnus, som skildrer folkelivet hos
Nordens folk omkring 1500, sier at yfordum var det skik hos de gamle
gøter, at de ved vintersolhverv henimot slutten av maaneden december
samlet alle de beste og vakreste hester for med dem at holde offentlig
kapridt paa isen.” Her er disse væddeløp altsaa sat i forbindelse med
vintersolhvervet. Dette faar vi ogsaa en bestyrkelse paa av en anden skik,
som var knyttet til , Stefansridtet" i Sætesdal. Det heter nemlig, at hestene
skulde drikke ,yStefansvatn" av Frobrøndene; »der kom slik trivsel paa
hestene da, fordi det var »vigt vatn", og den som drak først, drak vin."
Det er en gammel forestilling, at vandet under solhvervet har en vid-
underlig kraft og forvandles til vin, og den som i dette øieblik er saa
lykkelig at faa drikke av det, kommer i besiddelse av forhøiet livskraft
og trivsel.
Vintersolhvervet var i den romerske keisertid henlagt til 25. december
og blev feiret med en stor fest for den pubeseirede sol" (sol invictus),
hvori indgik som et fast led hestevæddeløp (agon solis, d. €. solens
væddeløp). Denne siste betegnelse viser tydelig nok forbindelsen mellem
solen og hestevæddeløpene, og at det er forestillingen om solhesten, som
ligger til grund for dem. Der er saaledes grund til at tro, at det er denne
oldtidsskik ved vintersolhvervet som sammen med julefesten er overført
fra de klassiske til de germanske folk, og som har levet videre i vore
daler til det siste som ,yStefansridt".
Solhvervet var et kritisk tidspunkt. Det maatte oppebies i stilhet,
og intet arbeide foretas, da det vilde mislykkes.
I det øieblik solen snur, forvandles alt vand til vin, til edder og
til vand igjen. Likeledes heter det, at julenatten, i det øieblik da Frel-
seren blev født, rinder det vin i alle bækker. Denne forestilling gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
