Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Fester og festskikker
tilbake til den græske vingud Dionysos, paa hvis fødselsnat 6. januar
kildene ved hans templer blev forvandlet til vin, og har desuten sammen-
hæng med underet ved brylluppet i Kana, som blev henlagt til samme
dag. I forbindelse hermed maa det vistnok ogsaa sees, at ved solhvervet
skulde juleøllet brygges. Da kommer Tomas i solhvervene med jule-
vatten til godt drikke," heter det i en primstavoptegnelse til 21. december;
uti før Tomas og solhvervene maatte juleøl ikke brygges, og den gemene
mand er meget for ferskt øl til julen, som man sier gir friskt blod."
Men solhvervets magt var stor. »Da sprang baandene av kar og tønder,
alt vand kvellet ut og gav en fæl allarm i naturen; men for brygging
var det raad; kun tre draaper melk gjorde alting rolig," heter det fra
Telemarken.
Til solhvervsnatten og de følgende nætter knytter det sig ogsaa
andre uhyggelige forestillinger, som fik sit uttryk deri, at de kaldtes ,de
sterke døger" eller yde dyre døger". For da begyndte de døde at fare,
og dermed er vi kommet over til de folkeskikker som knytter sig til
julen som dødsfest. Og intet er mere naturlig end at forbinde denne
aarets mørkeste tid med forestillinger om de døde. Man tænkte sig, at
disse søkte hjem til gaardene, hvor de nu fuldstændig tok magten, saa
at husfolkene maatte rømme sine senger og lægge sig i halm paa gulvet.
Likeledes maatte bordet staa dækket for dem om nætterne, og kjælderen
maatte staa ulaast, for at de kunde forsyne sig av juleøllet. , Jolasveinene"
som de kaldtes, var saaledes ganske besværlig for folk. Det meget utbredte
eventyr, som er mest kjendt som ,Kjætten paa Dovre", skildrer et saadant
julebesøk, og hvorledes man endelig blev de uvelkomne gjester kvit. Ft
beslegtet sogn, som er knyttet til gaarder av navnet Kvam paa Voss,
i Sogn, Hallingdal og Gudbrandsdal behandler det samme emne, og altid
heter »jolareidens" fører Tron. Det gjengis her som det fortælles i Aur-
land i Sogn:
»Det er et gammelt ord i Aurland: ,y Det er stakket jul paa Kvam
iaar!" Hver julaften var de vant til, at yjolareiden" kom; de dækket derfor
bordet med de beste retter de hadde i huset, og tændte lysene paa bor-
det. Selv flyttet folkene ut av stuen og overlot den til »jolareiden" alene.
Blandt husets folk var det engang en modig kar. Han tænkte med sig
selv: yEnten eg eller du ikveld!" Saa ladet han riflen sin og la den oppaa
røkovnen, forat se hvad der vilde komme. Om en stund kom der et
følge ind ført av en som het Tron. Han hadde saa lang næse, at naar han
sat i høgsætet, saa rak næsen ned paa bordet. Da de vel var bænket, drog
kjeldersvenden i kjelderen med kjængen efter øl; da han kom op igjen
drak han av den med de ord: ,yDette skjænker jeg dig, Tron!" I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
