Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VISEDIGTNING
nder navn av folkevise er der i de nordiske land i nyere tid op-
tegnet en digtning som tidligere kun hadde levd paa folkemunde.
For Danmarks vedkommende begyndte indsamlingen allerede
i det 16. og 17. aarh., og særlig var dette et yndet tidsfordriv for danske
adelsdamer, hvem man skylder en hel række haandskrevne visebøker;
endog Fredrik I’s dronning Sophia deltok heri og gav støtet til at den
første større samling blev trykt, nemlig Vedels 100 viser, som ogsaa
blev meget utbredt hos os. Den humanistiske strømning, som vakte en
saa levende nasjonal bevægelse i Danmark, naadde kun til os som svake
efterdønninger og ledet ikke til en lignende litterær virksomhet. Under
- den almindelige nedgangsbevægelse var der hos os ingen jordbund for
noget litterært liv, og vi hadde ingen adel med nasjonale tradisjoner.
Det blev derfor først da romantikken i det 10. aarh. vakte interesse for
folkekulturens nasjonale elementer, at den gamle visedigtning hos os
blev tilgjængelig for en større læsekreds.
I sin form og i foredrag skiller folkevisen sig baade fra moderne
kunstdigtning og den gamle norrøne digtning. Versemaalet varierer ikke
meget. Verset er enten tolinjet eller firelinjet; det siste synes at være op-
staat av det første ved deling av hver verselinje i to, og har kun ende-
rim i anden og fjerde linje. Enderimet møter vi for første gang i
folkevisen; de gamle versemaal i den norrøne digtning hadde stavrim,
som gav dem en egen tyngde og en haard klang. I motsætning hertil
har folkevisen et mere bøielig og mere melodisk præg. Man føler straks
at den er beregnet paa at foredrages til sang. Hvorledes oldtidsdigtningen
blev fremført, gives der ikke tydelige oplysninger om i samtiden; den
synes dog ikke at være blit sunget, da sang i moderne forstand neppe
var kjendt dengang. Men folkevisen blev foredrat ved sang, og et stort
antal melodier er optegnet samtidig med visene; de hører dem oprin-
delig til og er uadskillelig forbundet med dem.
En anden eiendommelighet ved folkevisen er omkvædet; dette findes
dels i slutten av verset (efterstev), dels er det delt i to, saaledes at første
del er indskutt midt i verset (midtstevet), og resten følger i versets slut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
