Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visedigtning 537
ning. Det samme omkvæd gjentas ved hvert vers og er almindelig uten
nogen nøiere forbindelse med teksten forøvrig; ofte sang man ogsaa
visen med forskjellige omkvæd. Undertiden er der dog en viss sammen-
hæng mellem omkvædet og indholdet, idet omkvædet gjengir digtets
grundstemning. I visen om Aasmund Fregdegjæva, som drog til Trolle-
botnen i det ytterste nord, »i den skome heimen, som ingja soli skin",
lyder omkvædet: Der er ingjen dag’e". Og gjennem den dystre vise
om Liten Kjersti som blev bergtat, gaar følgende omkvæd som den mørke
undertone:
Hu, det regner og det blæs!
for nordan i fjellom
djupt inn i hellom
der leikar det.
I visen om den ypperlige idrætsmand Hem faar beundringen
sit uttryk i følgende omkvæd:
»Hemingen unge, han kunde paa skiom renna!
Men som oftest staar omkvædet helt uavhængig av indholdet. Det .
hænger imidlertid nøie sammen med maaten hvorpaa visene blev fore-
drat, nemlig til dans.
Da vore folkeviser blev optegnet, var visedansen hos os gaat i
glemme. Men forskjellige steder i visene selv hentyder til visedansen,
saaledes skildres den i følgende linjer:
Myllardottri dansar og kved
og slær ihop rimet med fotom. (Hugaball).
Oftere møter man omkvæd som:
Med den herre dansar den jomfru.
eller: Traa meg ikkje for nære!
Det vilde være vanskelig at gjøre sig et fuldstændig billede av maaten
hvorpaa de gamle folkeviser blev fremført, hvis ikke den gamle visedans
hadde holdt sig til vore dage i en av Nordens utbygder, nemlig Fær-
øene. Her hører endnu folkevisen og dansen uadskillelig sammen. »Den
færøiske dans’ glæde," sier en indfødt forfatter, ybestaar væsentlig deri
at den ledsages av sang, kvæder, kjæmpeviser og folkesanger, som fore-
synges av en eller flere, medens omkvædet ved slutningen av hvert vers
istemmes av alle. Indholdet av folkesangen følges av alle de dan-
sende med spændt interesse, og naar det er noget særlig tiltalende og
gripende i det, præger det sig i de dansendes mine og bevægelser; naar
slagets tummel skildres, knuger man hinandens hænder, naar seiren er
22 — Kristofer Visted: Vor gamle bondekultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
