Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Visedigtning
Men hvor dette ikke var tilfældet, angav forsangeren ogsaa om-
kvædet i indledningsverset.
Omkvæd eller stev var ikke ukjendt i den ældste digtning; i de
kunstfærdige skaldedigte finder man dels stev, som gjentas paa bestemte
steder i kvadet, dels omkvæd i slutten av versene; men først ved denne
riddertidens sammenknytting av vise og dans fik omkvædet sin bestemte
rolle i digtet.
Om den form hvori dansevisen fremtræder, delvis er fremmed, vil dog
en undersøkelse av indholdet vise os hvor nær dette slutter sig til den
ældre digtning. Der er nemlig bevart en række folkeviser som behandler
emner hvorom der ogsaa findes digte fra oldtiden. Den mest utbredte
og populære av disse er Tors-visen, som er paatruffet i Nordens for-
skjellige land og endnu i 1870-aarene blev sunget i Jylland; den norske
form av visen er optegnet omkring 1750. De forskjellige av tidens tand
medtagne optegnelser synes at gaa tilbake til en fælles grundform, der
vistnok er digtet i Norge omkring 1400, og som fortæller om hvor-
ledes guden Tor fik sin stjaalne hammer tilbake ved at dra til Jotun-
heimen og iføre sig brudedragt, det samme emne som er behandlet i et
av de ypperste Edda-digte, Trymskvædet eller Hammerhentingen. Om
mange av de uoverensstemmelser som findes mellem de nyere opteg-
nelser av visen og Edda-digtet, maa tilskrives det slit som visen uund-
gaaelig maa bli gjenstand for ved at overleveres fra mund til mund i
aarhundreder, saa er der dog en væsentlig karakterforskjel mellem dem.
»I oldkvadet,” sier visens utgivere, »for hvis digter gudene stod med
klart opfattet personlighet midt i en hel mytisk verden, har denne digt-
ning om Tors hammer utfoldet sig i fuldstændig ytre og indre harmoni.
Men det samme gjælder ikke om visen. Denne har trofast bevart den
ytre hovedhandling, men den mytiske fortælling er her blit til et lystig
eventyr om overnaturlig utstyrte kjæmper som narrer trollene. Forstaa-
elsen av myten og gudelivet er helt borte. Den dype og rike bakgrund
foran hvilken handlingen engang spilte, er forsvundet. Tor, Loke og
Frøi er igjen som løse stykker revet ut av en ring der er brutt. Mange
- anskuelige enkelte led av handlingen er tapt." Medens Edda-digtet er
et fuldendt kunstverk, kan dette saaledes ikke sies om visen; den har lidt
meget i kunstnerisk henseende ved at omplantes i en ny tidsalder. Me-
dens Edda-digtets store humoristiske virkning er frembragt gjennem en
vel avveiet og klokt beregnet fremstilling av sagnet, er visens virkemidler
væsentlig de sterke overdrivelser, og utmalingen av brudens umaadelige
appetit blir visens væsentlige endemaal. Dette motiv er ogsaa gaat over
i andre viser hvor der fandtes en ydre tilknytning i et bryllup eller gjeste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
