Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eventyrfortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eventyrfortælling 357
ledes end kvinderne. De gamle kvinder — ti gamle maa de oftest være,
skal de due noget — har jeg lagt merke til gjerne holder sig til even-
tyr av et dypt, hemmelighetsfuldt eller gruvækkende indhold. De gamle
gubber holder mest av og fortæller bedst overgivne, djerv-humoristiske
eventyr."
I Sætesdal har den gamle fortællekunst holdt sig like til vor tid,
da Johannes Skar har fæstet den paa papiret med saa stor kunst. »Seg-
ner gjekk i friskt minne um alt som hadde vore og gjenge til fraa
ævorlege og heidnom haugen. — I gjestebod og drykkjelag var kveding
og gamalt det gamnaste dei visste. Dei kom ihop um kveldarne til
aa høyra gamalt i kapp; dei heldt det næter og dagar til ein var kvitt."
Den beste fortæller i dalen var Halvor Aakre: yHan var sers minnug.
Det var ein sogemann av dei faa; han var den beste her hev vore i
mi tid. Han kunde sitja heile vika og fortelja, kveld etter kveld. Han
visste um gardarne og um dei ætter som sat der. — Han fortalde um
kjempor og manndomstök, um tussar og truer og trolldom. — Det gamle
dreiv han so lenge han var til: han var like ør til aa fortelja. Stundom
braut laatten fram. Stundom var han paa graaten. Ungdomen sat hjaa
han so traatt; dei totte gama glaape med han gret og ordi sat i
halsen."
En av de bygdefortællere som kanske har hat størst betydning ogsaa
utenfor sin hjembygd er valdris’en Andris Eivindson Vang (1795—1877);
han var skolemester og i sit lange liv en søkt kjøkemester, og han reg-
net ut, at han ialt hadde været kjøkemester i 145 bryllupper, 600 lik-
færder og 100 barnsøl. Han var ikke bare en ypperlig fortæller; men
han er ogsaa den første bygdemand som utgav sine sagn og eventyr
i bokform og tildels i sit eget bygdemaal.
Det er sagt om de norske folkeeventyr at de staar over de fleste euro-
pæiske med hensyn til fortællekunst. Denne ros gjælder ikke bare As-
bjørnsen og Moes mesterlige gjengivelse av dem, men ogsaa de nøiagtig
efter folkemunde optegnete. Skal man uthæve nogen enkelt side ved
denne nasjonale fortællekunst, saa er det som mest falder i øinene ved
vore eventyr, det djerve humor og den kraftige realisme hvormed selv
de mest fantastiske historier fortaltes. Den fantasiverden hvori de be-
væger sig, ligger saa nær op til de dagligdagse forhold som mulig;
og herved faar de sit sterke nasjonale særpræg, saa at disse har kunnet
faa sin store betydning ogsaa for utviklingen av vort litterære sprog.
Folketypene er tat like ut av folkelivet, naturbilledene er saa hjemlig
norske som mulig, og den hele forestillingskreds synes uløselig knyttet
til norsk natur og tænkemaate.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
